Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en angiveligt mandlig statsløs palæstinenser. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst at være etnisk araber og sunni muslim fra Daraa, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel eller udtaget til militærtjeneste. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han ikke har gået i skole og er i den militærpligtige alder. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han ikke ønsker at anvende våben og slå folk ihjel. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre den identitet og det asylmotiv, pågældende påberåber sig. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet har svaret upræcist og afglidende på de stillede spørgsmål om sine personlige forhold. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke er registreret hos UNRWA, selvom han angiveligt skulle være født i Yarmouk-lejren i Damaskus. Der er endvidere lagt vægt på, at ansøgerens syriske ID-kort er vurderet som uægte. Endelig er der lagt vægt på resultatet af sprogtestene, hvoraf det fremgår, at ansøgerens dialekt med høj sandsynlighed ikke er den dialekt, der tales i det sydlige Syrien. Hertil kommer, at ansøgerens oprindelige forklaring om rejseruten fra Daraa i Syrien til Edirne i Tyrkiet fremstår usandsynlig og dermed utroværdig. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren på ovennævnte baggrund heller ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, der efter ovennævnte bevisvurdering ikke har sandsynliggjort, at han er fra Syrien, heller ikke har sandsynliggjort, at han risikerer asylbegrundende forfølgelse i Syrien eller andre lande. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2019/43/gdan
