Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk armenier og kristen fra Yerevan, Armenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Armenien frygter myndighederne og familien til afdøde [A], idet ansøgerens søn ved navn [B] er blevet beskyldt for at have slået [A] ihjel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at [B] startede med at aftjene sin toårige værnepligt i 2013 i Nagorno-Karabakh. En dag i sommeren 2014 skulle [B] sammen med to andre soldaterkammerater hente vand til enheden. Ved vandkilden blev [B] og hans to kam-merater angrebet af aserbajdsjanske soldater. [B] slap fri og løb efter hjælp. Da [B] kom tilbage med forstærkninger, var hans to kammerater blevet slået ihjel. [B] blev efterfølgende beskyldt for deres død, fordi han havde efterladt dem i hjælpeløs tilstand. Dagen efter episoden deserterede [B] fra militæret og udrejste til Danmark, hvor han søgte asyl. Efter [B] var udrejst til Danmark, begyndte ansøgeren at blive opsøgt af myndighederne og familien til [A], som ville have oplyst, hvor [B] befandt sig. Myndighederne truede ansøgeren med, at hvis ansøgeren ikke oplyste, hvor [B] var, ville de tvinge ansøgerens ældste søn, [C], til militærtjeneste. Truslerne herom stod på i cirka to år. I foråret 2016 blev [C] tvunget militærtjeneste. [B], der på daværende tidspunkt befandt sig i Danmark, fik besked herom og rejste efterfølgende til Armenien for at afløse sin bror, idet [C] havde psykiske problemer. Da [B] meldte sig til militæret, frigav de ikke [C], hvorfor de begge blev tvunget militærtjeneste ved grænseområdet Nagorno-Karabakh. I august 2016 flygtede ansøgerens to sønner til Tyskland og søgte om asyl, idet de mente, at det var for farligt at være ved grænseområdet Nagorno-Karabakh. Endvidere blev [A]s familie bekendt med, at [B] befandt sig i Armenien. Ansøgeren udrejste af Armenien [i efteråret] 2016. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgerens forklaring om, at hun har en konflikt i Armenien ikke kan lægges til grund. Ved vurderingen heraf har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren i forhold til sin søn, [B], har forklaret forskelligt om flere forhold af central betydning for asylmotivet, ligesom hendes forklaring om konflikten ikke i øvrigt forekommer troværdig. Ansøgeren har således forklaret, at [B] efter episoden, hvor han blev beskyldt for at være skyld i to soldaterkammeraters død, flygtede til et for hende ukendt sted, mens [B] under sin asylsag har forklaret, at han flygtede til Hviderusland sammen med ansøgeren. [B] har endvidere forklaret, at han ikke har nogen søskende, mens ansøgeren har forklaret, at hun har endnu en søn ved navn [C]. Endelig har [B] forklaret, at han efter sin indrejse i Danmark har haft jævnlig kontakt til ansøgeren, der opholdt sig i Hviderusland, og som ikke havde kontakt til nogen i Armenien. Denne forklaring stemmer ikke overens med ansøgerens forklaring om, at hun opholdt sig i Armenien, og at hun jævnligt blev opsøgt af myndighederne og familien til en af de dræbte soldater. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om, at myndighederne efterstræbte [B] savner sammenhæng med, at [B] – efter ansøgerens forklaring – tog fra Danmark til Armenien for på ny at aftjene værnepligt. Nævnet finder anledning til at bemærke, at selv hvis det kunne lægges til grund, at familiemedlemmer til en dræbt soldat bebrejdede ansøgerens søn drabet, så er der heller ikke efter ansøgerens forklaring noget, der tyder på, at hun har været eller risikerer at blive udsat for asylrelevante overgreb, idet ansøgeren i givet fald alene har oplevet at blive generet og truet af familien over en periode på to år. På denne baggrund tiltræder nævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Armenien vil være i risiko for at blive udsat for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Arme/2019/9/CHA
