Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af general [A] eller sin farbror ved navn [B]. Ansøgeren har til støtte for sit asyl-motiv oplyst, at hun frygter [A] og sin farbror [B], idet hun har nægtet at gifte sig med [A], hvorfor ansøgeren har krænket begges ære. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgerens forklaring om, at hun har en konflikt i Afghanistan med [A] og sin farbror, [B], ikke kan lægges til grund. Ved vurderingen heraf har nævnet lagt vægt på, at ansø-geren har forklaret forskelligt om flere forhold af central betydning for asylmotivet, ligesom hendes forklaring om konflikten ikke i øvrigt forekommer troværdig. Ansøgeren har således for-klaret skiftende og forskelligt om, hvem der kørte bilen, da hun og hendes mor blev samlet op af en bil ved markedet. Til oplysnings- og motivsamtalen [i slutningen af] 2018 oplyste ansøgeren, at det var [A]’s chauffør, der kørte bilen, mens hun oprindeligt under asylsamtalen [i sommeren] 2019 gentagne gange oplyste, at det var generalen selv, der kørte bilen, hvilken forklaring hun senere under samme samtale – foreholdt sin tidligere forklaring – ændrede således, at det var generalens chauffør, der kørte bilen. Ansøgeren har ligeledes – som anført af Udlændingestyrel-sen – forklaret forskelligt om indholdet af de trusler, hun modtog fra sin farbror, ligesom hun har forklaret udbyggende om episoden, hvor [A] opsøgte hendes far efter ansøgerens udrejse af Af-ghanistan. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring på en række punkter forekommer påfaldende og usandsynlig, herunder at ansøgeren og hendes mor uden videre skulle sætte sig ind i en frem-med persons bil, få dage efter at hun var blevet truet på livet, ligesom det efter omstændigheder-ne helt savner mening, at ansøgeren og hendes far skulle have anmeldt generalen til det politidi-strikt, hvor generalen var den øverste chef. Det forekommer i øvrigt heller ikke plausibelt, at generalen har ønsket ægteskab med ansøgeren, der i forvejen var gift, og som havde ugifte voks-ne søstre, og at ansøgerens farbror, der blandt andet var væsentligt yngre end ansøgerens far og øvrige brødre, kunne kontrollere familien på en måde som oplyst af ansøgeren. Endelig fore-kommer det ikke plausibelt, at generalen efterfølgende, da det gik op for ham, at ansøgerens far-bror havde talt usandt om ansøgerens ægteskabelige forhold, efterstræbte ansøgeren og ikke far-broren. På denne baggrund tiltræder nævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for at blive udsat for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Herefter, og da heller ikke de generelle forhold i Afghanistan i sig selv kan begrunde asyl, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/164/CHA
