Nævnet meddelte i marts 2010 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Zimbabwe. Indrejst i 2008. I 2000 var ansøgeren blevet menigt medlem af det politiske parti MDC. Et par år senere var ansøgeren blevet valgt som ungdomsformand i sit distrikt. Ansøgeren havde arrangeret og deltaget i møder, som politiet ofte havde brudt op og tilbageholdt flere medlemmer. I sommeren 2008 var ansøgeren blevet tilbageholdt og tortureret. En partifælle havde efter et par uger betalt bestikkelse, så ansøgeren kunne blive løsladt. Ansøgerens sag havde tidligere været behandlet på mundtligt nævn, men behandlingen af sagen blev udsat med henblik på, at der skulle fortages en torturundersøgelse. Flygtningenævnet kunne efter en helhedsvurdering af sagens oplysninger i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet lagde navnlig vægt på, at ansøgeren havde forklaret konsistent om den episode, som havde ført til hans flugt. Flygtningenævnet bemærkede, at konklusionen i torturundersøgelsen fra Amnesty Internationals lægegruppe støttede ansøgerens oplysninger om torturen, samtidig med at oplysningerne om ansøgerens psykiske tilstand kunne forklare ansøgerens vanskeligheder med at huske og forklare om detaljer og tidspunkter. Ansøgerens forklaring om tilbageholdelser og overgreb stemte med de aktuelle baggrundsoplysninger om forfølgelse af MDC-medlemmer. Flygtningenævnet bemærkede videre, at ansøgeren måtte antages at være profileret på lokalt niveau, hvilket kunne forklare, at han ikke var blevet tilbageholdt hverken ved udrejsen til Botswana eller ved udrejsen fra lufthavnen i Bulawayo. Efter baggrundsoplysningerne måtte Flygtningenævnet herefter lægge til grund, at ansøgeren risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvis han vendte tilbage til Zimbabwe. Zimbabwe/2010/1.
