Nævnet stadfæstede i november 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Zimbabwe. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren til støtte for sin asylansøgning navnlig havde gjort gældende, at hendes forældre begge havde været politisk aktive i MDC. Hendes moder var af denne grund blevet dræbt, da ansøgeren havde været omkring fire år gammel. Hun og hendes fader havde opholdt sig i Kenya, hvor faderen efter hendes oplysninger havde været politisk aktiv for MDC. Hun og faderen og ansøgerens to børn var vendt tilbage til Zimbabwe i slutningen af 2008. De havde taget ophold hos en af faderens bekendte fra tidligere og dennes datter. Nogle måneder senere var faderen og den bekendte blevet anholdt af personer fra CIO og ført til et hus. Faderens bekendte var vendt tilbage nogle dage senere og havde oplyst, at faderen var blevet dræbt i huset. Den bekendte havde arrangeret, at ansøgeren og den bekendte sammen med nogle folk fra MDC havde kunnet få adgang til huset, idet MDC-folkene havde været klædt i sorte uniformer, så de havde lignet CIO-folk. Ansøgeren havde set sin faders lig, som havde båret mærker af tortur. Ansøgeren, faderens bekendte og MDC-folkene havde forladt huset af frygt for at blive opdaget af CIO-folk. Ansøgeren og ansøgerens børn havde taget ophold hos et kvindeligt medlem af WOZA. Nogle dage senere var den bekendtes datter kommet og havde fortalt ansøgeren, at den bekendte var blevet voldtaget og dræbt, og at huset var blevet brændt ned. Herefter var ansøgeren rejst med de to børn til Lusaka, Zambia med bistand fra MDC og WOZA og var senere via Lusaka lufthavn udrejst. Hun havde fået rejsedokumenter fra MDC-folk, men hun var ikke i stand til at beskrive rejseruten nærmere. Ansøgeren var blevet aktiv i MDC i 2007 på opfordring fra sin fader, men havde kun nået at deltage i begrænsede aktiviteter, herunder nogle møder. Flygtningenævnet bemærkede hertil, at ansøgerens beskrivelse af faderens politiske aktiviteter var yderst sporadisk og ikke indeholdt nogen oplysninger om kontaktpersoner bortset fra faderens bekendte. Af hendes forklaring fra nævnet fremgik, at faderen i perioden fra indrejsen i Zimbabwe i slutningen af 2008 udelukkende havde opholdt sig i den bekendtes hus, hvor der ikke havde været telefon. Ansøgeren havde heller ikke selv haft nogen form for udadrettet politisk aktivitet i den pågældende periode. Flygtningenævnet kunne ikke på det foreliggende grundlag lægge til grund, at faderens bekendte frivilligt skulle have arrangeret et besøg i det omtalte CIO-hus, for at ansøgeren havde kunnet se sin faders lig. Flygtningenævnet fandt, at det fremstod ganske usandsynligt, navnlig fordi den bekendte selv efter det oplyste få dage forinden skulle have befundet sig i samme hus, hvor ansøgerens fader angiveligt skulle have været udsat for tortur og være blevet dræbt. Flygtningenævnet fandt under disse omstændigheder ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun som følge af sine forældres angivelige politiske tilknytning til MDC var i en konkret og individuel risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en eventuel tilbagevenden til hjemlandet, jfr. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun var i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Zimbabwe/2009/1
