Nævnet stadfæstede i juli 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Zimbabwe. Indrejst i 2005. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv og ikke havde foretaget handlinger, der kunne bringe hende i modstrid med hendes hjemlands myndigheder. Ansøgeren er læreruddannet og havde i en periode i hjemlandet brugt sin uddannelse og i den forbindelse været medlem af fagforeninger. Der forelå ingen oplysninger om, at hun i den forbindelse på nogen måde havde profileret sig. Ansøgeren, der var enlig, havde bragt sig i modstrid med nogle familiemedlemmer her i landet og i hjemlandet. Hun var ikke i den forbindelse blevet udsat for overgreb, og det fremstod som usikkert, hvorvidt uoverensstemmelserne havde vedvarende karakter. Forholdet sås ikke i sig selv at kunne begrunde asyl. Ansøgeren var udrejst af hjemlandet legitimeret med ægte nationalitetspas. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren ved udrejsen havde været forfulgt. Flygtningenævnet fandt ikke, at de generelt vanskelige levevilkår i ansøgerens hjemland i sig selv kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet fandt det heller ikke sandsynliggjort, at forholdene for højtuddannede, herunder lærere, var således i Zimbabwe, at uddannelserne i sig selv kunne medføre en sådan risiko, at de var asylbegrundende. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i konkret eller individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren ville være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Zimbabwe/2008/1
