Nævnet stadfæstede i marts 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Yemen. Indrejst i 2008. Ansøgeren søgte asyl i 2009 efter at have fået afslag på familiesammenføring. I 2004 havde ansøgeren arbejdet for frigivelsen af sin fader, der havde været en profileret politiker. Ansøgeren havde været udsat for trusler om bortvisning fra universitet og havde modtaget trusler telefonisk og via SMS. I Danmark havde ansøgeren været aktiv i debatter på Internettet vedrørende forholdene i Yemen, herunder spørgsmålet om selvstændighed for det sydlige Yemen, som ansøgeren støttede. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren havde forklaret, at hun ikke tilhørte nogen bestemt politisk gruppering, men at hun støttede en selvstændiggørelse af Sydyemen. Hun havde som sit asylmotiv henvist til, at hendes fader var en højt profileret politiker, der havde indtaget indflydelsesrige poster og var medlem af et socialistisk parti, der var i opposition til magthaverne. Faderen havde siddet fængslet i tre måneder i 2004 og havde siden været i husarrest. Ansøgeren havde forklaret, at hun offentligt havde arbejdet for faderens frigivelse i 2004 gennem henvendelser til blandt andet menneskerettighedsorganisationer og gennem indlæg på Internettet. Det havde haft den følge, at hun havde været udsat for forskellige former for chikane, overvågning og trusler. Hun havde dog aldrig været tilbageholdt eller fængslet. Flygtningenævnet fandt ikke, at de forhold, som ansøgeren havde forklaret om, havde haft et sådant omfang og en sådan intensitet, at det kunne sidestilles med en asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren problemfrit var udrejst i 2007 og 2008 legitimeret med eget ægte nationalitetspas, og at hun i 2007 efter udløb af visum til Danmark var vendt tilbage til Yemen uden problemer ved indrejsen. Hertil kom, at ansøgeren først havde søgt asyl i Danmark næsten et år efter indrejsen, og efter at der var givet afslag på en ansøgning om familiesammenføring. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren under sit ophold i Danmark havde udført aktiviteter, der gav grundlag for en antagelse om, at hun af denne grund ville blive udsat for asylrelevante overgreb ved en tilbagevenden til Yemen. Oplysningerne om de generelle forhold i Yemen fandtes ikke at være af en sådan karakter, at dette i sig selv kunne begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden ville være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Yemen/2010/1.
