Nævnet stadfæstede i oktober 2017Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Yemen. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren, der er yemenitisk statsborger, er etnisk araber fra [en bestemt stamme] og sunnimuslim fra [A], [B], Aden, Yemen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Yemen frygter at blive slået ihjel, kidnappet eller voldtaget som følge af den generelle sikkerhedsmæssige situation i Yemen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hun i [efteråret] 2012 forlod sit hjemland, fordi hun ønskede at tage ophold hos sin ægtefælle i Danmark. Den Arabiske Revolution fra Egypten og Libyen havde bredt sig til Yemen, og den yemenitiske befolkning gjorde oprør mod regeringen, idet befolkningen følte sig undertrykt. Kort tid før ansøgeren udrejste, blev den daværende præsident, Ali Abdullah Saleh, afsat. Under ansøgerens ophold i Danmark udviklede situationen i Yemen sig, og den forhenværende præsident, Ali Abdullah Saleh, allierede sig med Houthie-bevægelsen og dennes leder, Abdo Almaik Alhouti, og begyndte at bekæmpe den nyindsatte præsident, Abdul Rabo, indtil de i slutningen af 2014 overtog magten og regeringsbygningen i Sanaá. Under dette kup lykkedes det præsident Abdul Rabo at undslippe og flygte til byen Aden. Under instruktion fra Houthierne og Ali Abdullah Saleh kæmpede det yemenitiske militær sig mod Aden for at finde Abdul Rabo, og i marts 2015 bombede de Aden. Abdul Rabo var dog i mellemtiden flygtet til Saudi Arabien. Flere af de arabiske lande er efterfølgende gået sammen om at bekæmpe houthierne og Ali Abdullah Saleh og bomber derfor også i Yemen. Der foregår bombeangreb og skudvekslinger i hele landet som følge heraf. Konflikten har et religiøst element, idet shiamuslimerne støtter houthierne, og sunnimuslimerne støtter houthierne modstandere. Ansøgerens hjemby er Aden, og hendes bopæl er blevet bombet, hvorfor hun ikke har et sted at bo. Ansøgerens familie har opholdt sig forskellige steder i landet for at undgå urolighederne. Deres seneste opholdssted er en skole i [bydelen, C] i Aden, hvor de har opholdt sig omkring et år. Ansøgeren har fået at vide af sin mor, at shiitiske militser fra Houthie-bevægelsen venter ved lufthavnen for at kidnappe sunnimuslimer, og at omkring 15 personer fra forældrenes hjemområde er blevet kidnappet på denne måde. De fleste af disse personer er blevet udsat for tortur og slået ihjel. Ansøgerens to morbrødre, der begge var en del af hver sin modstandsbevægelse, er blevet kidnappet, og begge er siden blevet fundet døde. Videre har ansøgeren fået at vide af sin mor, at ISIL er begyndt at opfordre og true indbyggerne i Aden til at slutte sig til ISIL. Ansøgeren frygter, at hun i særligt grad vil være i risiko for at blive kidnappet, idet hun er sunnimuslim og har opholdt sig i udlandet i en længere periode, og som kvinde frygter hun, at hun er i risiko for at blive voldtaget, hvis hun bliver fanget af houthierne. Flygtningenævnet tiltræder, at det, som ansøgeren har anført om baggrunden for at søge asyl i Danmark, ikke for tiden kan begrunde konventions-, beskyttelsesstatus eller midlertidigt ophold i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, 2 eller 3. Det fremgår af baggrundsoplysninger vedrørende Yemen, at sikkerhedssituationen i Yemen er alvorlig. Det hedder således i Country Guidance fra april 2016 fra British Home Office bl.a.: ”The humanitarian situation in Aden (and some parts in southern Yemen) while harsh does not in general breach Article 3 of the ECHR, but it is likely to do so for particularly vulnerable people (e.g. single women or disabled people) and each case should be assessed on its individual merits. However conditions in areas in the east, centre and north of the country, including Sana’a, are likely to breach Article 3 in most cases.” I Country Policy and Information Note, Yemen: Security and humanitarian situation fra juni 2017 fra British Home Office fremgår det bl.a.: “While harsh, the humanitarian situation in Aden (and some parts in southern Yemen) does not in general breach Article 15(c) of the Qualification Directive. However, it may do for particularly vulnerable people and each case should be assessed on its individual merits.” Om sikkerhedssituationen fremgår det endvidere bl.a.: “In the north, west and centre of the country as well as in some southwestern governorates levels of indiscriminate violence are currently likely to be at such a level that substantial grounds exist for believing that a person, solely by being present there, faces a real risk of harm which threatens their life or person. … Aden still faces huge security challenges including a rise of targeted killings and the presence of militant groups such as Al-Qaeda and Daesh. However, it remains under the control of the Saudi-backed government. … Since July 2015 the situation has somewhat improved in Aden and some other parts of southern Yemen. Levels of violence in Aden do not match those witnessed in other parts of the country. The security situation in Aden and some areas of southern Yemen do not represent a general risk under Article 15(c). However decision makers must consider whether there are particular factors relevant to the person’s individual circumstances which might nevertheless place them at risk.” På baggrund af de aktuelle tilgængelige oplysninger om den generelle sikkerhedssituation i Yemen finder nævnet, at forholdene – herunder for sunnimuslimer – i navnlig Aden, hvor ansøgeren er flygtet fra, ikke for tiden kan begrunde konventions- eller beskyttelsesstatus i medfør af udlændingelovens § 7, og at heller ikke ansøgerens individuelle forhold – set i forhold til sikkerhedssituationen i Aden – kan begrunde sådan opholdstilladelse. Nævnet lægger vedrørende ansøgerens individuelle forhold vægt på, at ansøgeren har familie og netværk i Yemen, som fortsat opholder sig i Aden. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse. Yeme/2017/7/SOL