Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende to brødre fra Vietnam. Begge ansøgere er mindreårige. Indrejst i 2014. Søgte asyl i 2018. Flygtningenævnet udtalte i begge sager: ”Ansøgeren er etnisk vietnameser og katolik fra […], Dong Nai, Vietnam. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Vietnam frygter voldelige overgreb fra sin far. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans forældre blev skilt for en del år siden, og at han efterfølgende boede sammen med sin far og sin [lillebror/storebror]. Ansøgeren har ikke kontakt til sin mor. Ansøgerens far har slået ansøgeren ofte, både med flad hånd, ledning og rør, siden han var lille. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren ikke er undergivet forældremyndighed i Vietnam, da han er over 16 år. Ansøgeren er dermed ikke tvunget til at tage ophold hos sin far, der må anses for at have været voldelig overfor ham og hans bror. Ansøgerens frygt for fortsatte voldelige overgreb mod ham og hans bror ved en tilbagevenden til Vietnam er således ikke relevant. Ansøgeren er en ung rask mand, der må antages at kunne tage vare på sig selv, og herunder forsørge sig selv. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at selv hvis ansøgeren skulle være underlagt forældremyndighed, indeholder den vietnamesiske lovgivning regler om, hvem forældremyndigheden tillægges ved skilsmisse, og at der endda er mulighed for, at forældremyndigheden tillægges andre end forældrene. Det fremgår endvidere, at et barn over ni år skal høres i en sådan proces. De generelle leveforhold i Vietnam er ikke af en sådan karakter, at det vil være i strid med udlændingelovens § 7, stk. 2, at henvise ansøgeren til på ny at tage ophold i Vietnam. Ansøgeren opfylder således ikke betingelser for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Viet/2019/1/MAH
