Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Vietnam. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk vietnameser og buddhist fra Hai Pong, Vietnam. Ansøgeren har været medlem af den politiske organisation […]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Vietnam frygter de vietnamesiske myndigheder grundet hans politiske aktivitet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har været medlem af den politiske organisation […], og at han derfor frygter, at han vil blive anholdt og udspurgt af myndighederne. Ansøgeren har hertil forklaret, at han siden 1996 har sympatiseret med […], og at han har udleveret løbesedler for organisationen. Fra år 2000 og de følgende ti år har ansøgeren været leder for sin egen enhed i organisationen med omkring 120 studerende, som havde til opgave at sprede budskabet omkring [organisationen] samt planlægge og deltage i demonstrationer. I [sommeren] 2009 modtog ansøgeren et opkald fra […], som var leder af [organisationen]. Han fortalte ansøgeren, at situationen var kritisk, og at ansøgeren skulle flygte, hvis han kunne, og at han skulle brænde alt bevismateriale samt medlemslister. I [efteråret] 2009 udrejste ansøgeren af Vietnam, og omkring en måned senere fik ansøgeren at vide, at [organisationens leder] var blevet anholdt, og at myndighederne i den forbindelse fandt nogle navnelister, hvoraf ansøgerens navn fremgik. Omkring fire til fem måneder efter ansøgerens udrejse blev hans moder indkaldt til afhøring hos politiet vedrørende ansøgerens opholdssted. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans politiske aktiviteter og konflikt med myndighederne til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring uden problemer har deltaget i politiske aktiviteter i Vietnam gennem cirka 13 år. Ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om sine aktiviteter – til samtalen med Udlændingestyrelsen i [efteråret] 2015 har ansøgeren forklaret, at han i perioden 2000 til 2009 deltog i rigtig mange demonstrationer, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han ikke deltog i demonstrationerne men organiserede dem og opholdt sig i nærheden af demonstrationerne, mens de foregik, og at [organisationen] efter 2004 ændrede strategi til hovedsageligt at give udtryk for sine holdninger via internettet. Ansøgeren har videre under samtalen med Udlændingestyrelsen forklaret, at han i [sommeren] 2009 blev ringet op af sin leder med besked om at flygte, og at han fortsat boede i sit hjem, indtil han udrejste af Vietnam i [efteråret] 2009. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han modtog opringningen fra sin leder i [efteråret] 2009, og at han holdt sig skjult hos venner, indtil han udrejste maksimalt 20 dage senere. Nævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren udrejste legalt fra Vietnam med sit eget pas. Hertil kommer, at ansøgeren indrejste i Tyskland i [efteråret] 2009, men først i forbindelse med sin anholdelse i Tyskland i [efteråret] 2011 søgte asyl, og at han ikke under den tyske asylsag oplyste, at han havde konflikter med de vietnamesiske myndigheder som følge af sine politiske aktiviteter. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren indrejste i Danmark i [foråret] 2012, men at han først søgte asyl i [efteråret] 2015, efter at han var blevet idømt fængselsstraf og udvist af Danmark. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Vietnam vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Viet/2016/1/SSM
