Nævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Vietnam. Indrejst i 1979.
Flygtningenævnet udtalte:
”At klageren indrejste i Danmark den […] 1979, og han blev den […] 1979 meddelt opholdstilladelse i Danmark i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1. Den […] 1983 blev klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, meddelt tidsubegrænset. Den […] 2011 blev klageren ved Retten i […] idømt fængsel i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 21, jf. § 23. Et år af fængselsstraffen blev gjort betinget, og klageren blev udvist af Danmark med indrejseforbud i 5 år, jf. udlændingelovens § 22, stk. 4, jf. § 32, stk. 2, nr. 2. Ved […] Landsrets dom af den […] 2011 blev dommen fra Retten i […] stadfæstet, og klagerens opholdstilladelse bortfaldt, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1. Klageren er etnisk kineser og buddhist af trosretning fra Can Tho, Vietnam. Klageren har under sit ophold i Danmark været politisk aktiv for partiet Frihed. I forbindelse hermed oplyser klageren under et alias andre om livet i Danmark, og han har ligeledes oplyst, at han for tre til fire år siden har kommunikeret med nogle personer fra Vietnam via internettet, hvor han fortalte de pågældende om forholdene i Danmark. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Vietnam frygter, at han vil blive anholdt og udsat for psykisk og fysisk tortur af de vietnamesiske myndigheder, idet han er eftersøgt af myndighederne. Til støtte for sit asylmotiv har klageren forklaret, at hans familie arbejdede for den amerikanske regering, hvorfor klageren var eftersøgt, da han udrejste af Vietnam. Endvidere havde klageren skrevet sine meninger om kommunisterne på nogle vægge, hvilket var kriminelt i Vietnam. Klageren ved, at myndighederne var klar over, at det var klageren, som havde skrevet på væggene, da naboerne arbejdede som spioner for kommunisterne, og fordi klageren hørte folk tale herom. Klageren har forklaret, at han stadig er en fjende af myndighederne, og at myndighederne vil slå ham ihjel på grund af hans familiehistorie, og fordi han har trodset regeringen ved at udrejse af landet. Klageren frygter endvidere, at hans danske domme vil få konsekvenser for ham i Vietnam. Klageren har endvidere forklaret, at han ikke kan tage ophold i Vietnam, idet han har nogle helbredsmæssige problemer. Klageren er født og opvokset i Vietnam, hvor han opholdt sig frem til udrejsen i 1979, idet han forlod landet i en alder af 12 år som bådflygtning. Indledningsvist skal det bemærkes, at bestemmelsen om udvisning på grund af strafbart forhold, herunder om der er risiko for dobbeltstraf, henhører under domstolene. Flygtningenævnets kompetence angår alene en vurdering efter udlændingelovens § 31. Der er ikke efter det foreliggende holdepunkt for at antage, at klageren skulle være eftersøgt i hjemlandet på grund af politiske aktiviteter. Klageren har alene udført yderst begrænsede aktiviteter under dæknavn for Frihedspartiet, som har et meget beskedent medlemstal. Endvidere ligger eventuelle aktiviteter forud for udrejsen endog meget langt tilbage i tid. Hverken den omstændighed, at familiemedlemmer har arbejdet for udlændinge eller det daværende Sydvietnamesiske styre, at de er etniske kinesere, eller at klageren er flygtet og har søgt asyl i udlandet, kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Der lægges herved vægt på udenrigsministeriets notater af 28. januar og 22. juni 2000 samt Refugee Review Tribunal Vietnam fra 24. marts 2005. Angående den i Danmark begåede kriminalitet er det i øvrigt ikke efter det foreliggende baggrundsmateriale, herunder tillige Landinfo af 26. februar 2010 og responsum fremsendt af Udenrigsministeriet af 15. januar 2004 sandsynliggjort, at klageren er i en reel risiko for at blive straffet herfor. Herudover er det indgået i nævnets vurdering, at klageren har været i stand til to gange at rejse tilbage til Vietnam senest i 2007 eller 2008. Idet hverken den omstændighed at klageren kun har et begrænset antal familiemedlemmer tilbage i Vietnam, eller oplysningerne om hans helbredsforhold kan føre til nogen ændret vurdering kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Vietnam er i en konkret og individuel risiko for forfølgelse. Udlændingelovens § 31, stk. 2 er derfor ikke til hinder for udsendelse. Flygtningenævnet kan efter det foreliggende heller ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Vietnam vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 31, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” viet/2014/1
