Nævnet meddelte i april 2019 opholdstilladelse B-status til et ægtepar samt et barn fra Venezuela. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske mestiz og katolikker fra [mindre by], Venezuela. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Venezuela frygter, at politiet eller militæret vil plante våben eller stoffer på ansøgeren for at kunne fængsle ham, fordi ansøgeren er imod regeringen. Den mandlige ansøger har som asylmotiv endvidere henvist til de generelle forhold i Venezuela. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han i november eller december 2011 blev ansat i en virksomhed ved navn [A], der samarbejdede med den venezuelanske regering om at opføre beboelsesejendomme i forbindelse med projektet [B]. Ansøgeren blev ansat på virksomhedens byggeplads i byen [C], hvor ansøgeren registrerede arbejdernes arbejdstider for derefter at aflevere dem på virksomhedens kontor, der lå over for byggepladsen. Ansøgeren opdagede i forbindelse med udførelsen af sit arbejde, at medarbejdere fra regeringen stjal byggematerialer fra byggepladsen med henblik på videresalg til overpris. Ansøgeren fortalte dette til en chef fra [B], men chefen virkede uinteresseret i ansøgerens oplysning. Ansøgeren oplevede efterfølgende, at han blev diskrimineret på sin arbejdsplads, hvorefter ansøgeren blev opsagt omkring to måneder senere i [vinter] 2012. Ansøgeren vendte tilbage til sin landsby ved navn [D]. I landsbyen fortalte ansøgeren sine venner og bekendte om ovenstående hændelse i forbindelse med, at de talte om situationen i Venezuela. Det gjorde de ofte, når de stod i kø til at køb af fødevarer, hvor ansøgeren også udtrykte sin kritiske holdning om regeringen. Ansøgeren blev opsøgt af politiet eller militæret omkring tre måneder efter ansøgerens tilbagevenden til sin landsby. Ansøgeren blev i alt opsøgt af politiet eller militæret omkring otte gange, hvor ansøgeren blev udsat for trusler og vold. Ansøgeren blev opsøgt af politiet eller militæret for sidste gang i [sommer] 2016, og ansøgeren udrejste legalt af Venezuela i starten af [sommer] 2016. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet finder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at afvise den mandlige ansøgers forklaring om, at han blev afskediget fra sit arbejde i et [xx] byggefirma efter at have afsløret, at der foregik tyveri af byggematerialer, og at han derefter i knap 4 år opholdt sig i sin hjemby på [mindre by], og at han i denne periode flere gange blev udsat for tilbageholdelser på gaden og at blive intimideret, herunder ved under flere af frihedsberøvelserne at være anbragt i en bil og taget med på køreture, hvorunder han er blevet udsat for vold og trusler. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at der alene er mindre divergenser i den mandlige ansøgers forklaring og mellem ansøgerne indbyrdes, og at disse divergenser, som kan give anledning til en vis tvivl, ikke er af en sådan karakter, at der er grundlag for at tilsidesætte den mandlige ansøgers forklaring, idet Flygtningenævnet lader tvivlen komme ansøgerne til gode. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige ansøgers forklaring om tilbageholdelserne på gaden og køreturene støttes af de seneste baggrundsoplysninger, herunder Landinfo, Temanotat, Venezuela: Utsatte grupper og reaksjoner fra myndighedetene, udgivet 22. august 2018, side 14. Flygtningenævnet finder derfor, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han risikerer igen at blive udsat for lignende overgreb, hvis han rejser tilbage til Venezuela. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at situationen i Venezuela er forværret siden ansøgerne udrejste i [sommer] 2016. Den mandlige ansøger har således sandsynliggjort, at han risikerer konkret og individuel forfølgelse ved tilbagevenden til Venezuela. Den mandlige ansøger har ikke været politisk aktiv eller deltaget i demonstrationer. Det beror på hans formodning, at overgrebene skyldes hans regeringskritiske udtalelser under samtaler med andre venezuelanere. Flygtningenævnet finder derfor ikke grundlag for at meddele ansøgerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Tilbageholdelserne er imidlertid af en sådan karakter, at de kan betegnes som umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Vene/2019/1/GJEY
