Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger med statsborgerskab i Syrien samt Venezuela. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og durzer af trosretning fra […] Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv i forhold til Syrien henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at han og hans familie vil blive slået ihjel på grund af krigen, og fordi de er durzere af trosretning. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han [primo] 2015 blev opsøgt på gaden af tre-fire medlemmer af Shabiha, idet de ønskede at få nødhjælpsmidler, som ansøgeren uddelte for Røde Kors i sin landsby […]. Ansøgeren skændtes med de tre-fire medlemmer af Shabiha, fordi han ikke ønskede at give dem nødhjælpsmidlerne, men de tog en nødhjælpskasse med tvang og gik fra stedet. I perioden fra dette tidspunkt og halvanden måned frem modtog ansøgeren seks-syv opkald fra ukendte personer, som truede med at kidnappe ansøgeren og hans børn. Ansøgeren er også ved flere lejligheder blevet opfordret til at slutte sig til Shabiha af lokale personer fra hans landsby […], men ansøgeren har hver gang afslået. Ansøgeren har oplyst, at han har opholdt sig i tre-fire år i Venezuela for at arbejde, i hvilken forbindelse han opnåede statsborgerskab i landet, og at han returnerede til Syrien [i foråret] 2012. Ansøgeren har som asylmotiv i forhold til Venezuela oplyst, at han ved en tilbagevenden til Venezuela frygter, at han vil blive udsat for røveri af kriminelle bander, fordi den generelle sikkerhed i landet ikke er god. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han under sit ophold i Venezuela blev udsat for cirka ti røverier og truet med pistol af kriminelle bander i byen Maracaibo. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens konflikter med Shabiha eller andre grupperinger ikke har en sådan intensitet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for personlig og individuel forfølgelse eller overgreb. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgerens konflikt med Shabiha vedrører en enkelt episode med et skænderi og et røveri eller tyveri af nødhjælpsrationer. Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at ansøgeren ikke er bekendt med, hvem der senere kontaktede ham telefonisk og truede ham og hans familie, og under nævnsmødet har oplyst, at det kunne være medlemmer af Shabiha, af Al-Nuzra eller af IS. Nævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren ikke blev personligt opsøgt i perioden fra [primo] 2015 til sin udrejse i [foråret] 2015. Nævnet finder derfor, som Udlændingestyrelsen, at ansøgeren i forhold til Syrien isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. Ansøgeren har dobbelt statsborgerskab og er tillige statsborger i Venezuela. Ansøger har forklaret divergerende om sit ophold i Venezuela. I anmeldelsesrapporten [fra foråret] 2015 har ansøgeren forklaret, at han aldrig har opholdt sig i Venezuela, under anden samtale med Udlændingestyrelsen at han opholdt sig og arbejdede i Venezuela i 3 – 4 år, og under nævnsmødet at han opholdt sig i Venezuela i cirka 5 år. Ansøgeren er i besiddelse af et ægte venezuelansk pas, der er gyldigt til [foråret] 2016. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at hans venezuelanske statsborgerskab er opnået på ulovligt grundlag eller sandsynliggjort, at der foreligger en konkret risiko for, at han vil blive frataget sit venezuelanske statsborgerskab. Det forhold, at ansøger efter sin forklaring har været udsat for 10 røverier fra kriminelle bander – røverier, der ikke er anmeldt til politiet – er efter sin karakter ikke omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Venezuela vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Vene/2016/1/ceb
