Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ukrainer og tilhører skandinavisk germansk hedenskab/ nordisk mytologi. Ansøgeren er fra Lvov, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har deltaget i en lovlig demonstration imod regeringen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive slået ihjel i krig eller at blive fængslet, idet han er deserteret fra militæret. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [foråret] 2014 blev bedt om at møde op på et militærkontor, hvor han blev spurgt, om han ville melde sig frivilligt til hæren. Dette accepterede ansøgeren. Ansøgeren var først i militæret i Ivano-Frankovsk i fire-fem måneder, hvorefter han var i Donetsk i én måned. I [efteråret] 2014 flygtede ansøgeren fra militæret. Efterfølgende opholdt ansøgeren sig hos sine forældre og sin kæreste. I perioden inden ansøgeren udrejste, modtog han trusler personligt og telefonisk. I foråret 2015 blev der offentliggjort en liste over dem, der var deserteret fra militæret. Ansøgeren udrejste af Ukraine i [vinteren] 2015. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge til grund, at ansøgeren er deserteret fra militærtjeneste i hjemlandet, og at han på denne baggrund skulle være forfulgt. Der henvises til, at ansøgerens forklaring på centrale punkter er divergerende og fremstår usandsynlig, og forklaringen fremstår derfor konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om varigheden af hans militærtjeneste. Under oplysnings- og motivsamtalen har han oplyst, at hans kontrakt med militæret ophørte omkring efteråret 2014. Under asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han forlod militæret [i efteråret] 2013, da han sammenlagt havde været i militæret i 3 år og 7 måneder. Hans kontrakt udløb i [efteråret] 2013. Overfor nævnet har ansøgeren i øvrigt forklaret, at han efter at have underskrevet en 3-årig kontrakt blev indkaldt [i foråret] 2014, og at han efter 3 måneders træning underskrev en midlertidig kontrakt. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om de trusler, der er fremsat, efter at han deserterede. Under oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at truslerne startede omkring [foråret] 2015, og at den første trussel blev fremsat 3-4 dage, efter at han var flygtet fra militærtjenesten. Under asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at truslerne første gang blev fremsat ca. 2 måneder, efter at ansøgeren var kommet hjem. Det fremstår i øvrigt usandsynligt, at ansøgeren har kunnet opholde sig og bo på familiens bopæl, hvor han også boede, forinden han var i militæret, uden at han er blevet pågrebet af de personer fra militæret og politiet, der kom til bopælen for at søge efter ansøgeren. Ansøgeren har forklaret, at han opholdt sig hjemme i ca. et år, måske mere end et år. Ansøgeren har i øvrigt under asylsamtalen først afslutningsvis forklaret, at han også opholdt sig hos sin kæreste efter flugten fra militæret. Det fremstår også usandsynligt, at det heller ikke er lykkedes militær- og politifolk at pågribe ansøgeren på hans arbejdsplads, når han blev eftersøgt der, således som han har forklaret under asylsamtalen. Det understøtter ansøgerens utroværdighed, at han under asylsamtalen usammenhængende har forklaret, at han selv meldte sig til militærtjeneste i anden omgang, idet han også har deltaget på frivillig basis og deltog frivilligt i træningen. Ansøgeren har videre forklaret, at han ikke officielt er deserteret, fordi han ikke var officielt indkaldt. Det er ikke skrevet nogen steder, at han er deserteret. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret, at han flygtede fra militæret, da han og andre i militæret ikke var i stand til at forsvare sig selv på grund af manglende våben. Overfor nævnet har ansøgeren forklaret, at han deserterede, fordi han ikke ville slå folk ihjel. Ansøgeren har overfor nævnet fremlagt en meddelelse om indkaldelse af ansøgeren til militæret. Det er oplyst, at det fremlagte er printet fra Internettet. Flygtningenævnet finder ikke, at det fremlagte kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ukraine vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2017/7/CMA
