Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ukrainer og kristen fra Lvov, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har deltaget i demonstrationer imod regeringen. Ansøgeren er ikke blevet anholdt eller udsat for repressalier af nogen art som følge heraf. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive sendt i krig og at blive slået ihjel i krig. Ansøgeren frygter endvidere at blive fængslet, såfremt han unddrager sig militærtjeneste. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der opstod problemer i Ukraine i 2012, og at folk blev indkaldt til militæret i 2014 som følge heraf. I slutningen af 2014 blev ansøgeren opsøgt mindst seks gange af folk fra politiet og det militære personalekontor, fordi de ville indkalde ansøgeren til militæret. Ansøgeren blev aldrig fundet, idet han gemte sig eller opholdt sig hos en ven. Ansøgeren udrejste af Ukraine sammen med sin bror i december 2015. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har unddraget sig militærtjeneste i Ukraine. Forklaringen fremstår konstrueret til lejligheden og forkastes derfor som utroværdig. Nævnet lægger vægt på, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren, efter at han på session er blevet erklæret uegnet til militærtjeneste, og har fået påtegning herom i sin militærbog, angiveligt alligevel er blevet indkaldt til militæret. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende i forhold til den forklaring som ansøgerens bror, [A], har afgivet under sin asylsag om militærets og politiets henvendelser på deres bopæl for at indkalde ansøgeren til militærtjeneste. Nævnet henviser til, at ansøgeren under asylsamtalen har forklaret, at han blev opsøgt mindst 6 gange af militærfolk og politiet fra slutningen af 2014 til efteråret 2015. I begyndelsen af perioden spurgte de også efter ansøgerens bror, men de ophørte hermed, da broren var i militæret indtil cirka to måneder, før ansøgeren udrejste sammen med sin bror. Ansøgerens bror har derimod under sin asylsamtale forklaret, at ansøgeren ikke er blevet opsøgt på bopælen, men at han har modtaget indkaldelser. Det fremgår af indlægget fra ansøgerens advokat, at ansøgeren har oplyst, at han er blevet opsøgt 4 gange på bopælen, og at han 3 gange har fået skriftlige indkaldelser til at give møde. Det fremgår endvidere, at der blev spurgt efter broren de 2 første gange, og at der blev spurgt efter ansøgeren de sidste 4 gange. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ukraine vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2017/6/CMA
