Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Ukraine. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk kurder og ateist fra [mindre by], Syrien. Den kvindelige ansøger er etnisk ukrainer og kristen ortodoks fra Kiev, Ukraine. Den mandlige ansøger har været aktiv for den kurdiske sag, og har i den forbindelse deltager i flere møder og demonstrationer. Den kvindelige ansøger støttede den orange revolution i 2004, og deltog den forbindelse i flere demonstrationer. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder og de generelle forhold i landet, herunder at blive slået ihjel af islamister, fordi han er kurder og ateist. Han har desuden oplyst, at han ikke ønsker at bo i Ukraine, idet han ikke er ukrainsk statsborger, da Ukraine ikke accepterer dobbelt statsborgerskab, og fordi der er diskrimination af udlændinge. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han [i efteråret] 2013 fik oplyst, at myndighederne ledte efter ham. Han formoder, at de ledte efter ham, fordi han skulle i militæret. Han har desuden oplyst, at de generelle forhold i Syrien på nuværende tidspunkt er sådan, at islamister slår kurdere ihjel, fordi de anser dem for at være vantro. Den mandlige ansøger har videre oplyst, at der er diskrimination af udlændinge i Ukraine, og at han har været udsat for to overgreb. Første gang på et ukendt tidspunkt i 1990’erne og anden gang på et tidspunkt i 2009 eller 2010. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til sin ægtefælles konflikter. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes ægtefælle deltog i demonstrationer i Ukraine, som var rettet mod det syriske regime, og at han som følge heraf fik konflikter med de syriske myndigheder. Hun har videre oplyst, at hendes ægtefælle havde konflikter i Syrien, da han vendte tilbage dertil efter at være udsendt fra Sverige til Ukraine. Flygtningenævnet lægger til grund, at den mandlige ansøger har såvel syrisk som ukrainsk statsborgerskab. Flygtningenævnet kan tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering om, at den mandlige ansøger i forhold til Syrien er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger ansøgernes forklaringer om, at de i Ukraine har været udsat for diskrimination som følge af den mandlige ansøgers syriske baggrund til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerne er blevet opkrævet betaling for sundhedsbehandling, som ellers er gratis, at den mandlige ansøger flere gange er blevet stoppet af politiet i Ukraine og visiteret, og at han i [sommeren] 2009 blev overfaldet af tre russisktalende personer, som udøvede vold mod ham og herunder stak ham i benet med en kniv. Flygtningenævnet finder imidlertid, at der ikke er tale om forhold af en sådan intensitet, at det kan begrunde asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Om risikoen for refoulement til Syrien ved tilbagesendelse af den mandlige ansøger til Ukraine bemærkes, at de Ukrainske myndigheder [i efteråret] 2015 og [i vinteren] 2015 overfor Udenrigsministeriet har bekræftet, at den mandlige ansøger i 2005 har opnået ukrainsk statsborgerskab og fået udstedt ukrainsk pas. Ansøgerne har på denne baggrund ikke sandsynliggjort, at de Ukrainske myndigheder i 2013, da den mandlige ansøger blev returneret fra Sverige til Ukraine, traf en afgørelse om at håndhæve det ukrainske forbud mod dobbelt statsborgerskab i forhold til den mandlige ansøger og af den grund nægtede ham indrejse i Ukraine. Ansøgerne har herefter ikke sandsynliggjort, at de opfylder betingelserne for at få meddelt asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2017/5/CHA
