Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ukrainer og kristen fra Ivano-Frankisk, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive tvunget til at aftjene militærtjeneste eller at blive fængslet i op til tre år for at unddrage sig militærtjeneste. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [sommeren] 2015 arbejdede i Donetsk på en gammel fabrik, der producerede jerngitre til militæret. Han arbejdede der i ti dage. Den tredje eller fjerde dag kom en person fra militæret, [A], hen til ham efter arbejde. [A] havde drukket den pågældende dag, og han begyndte at tale grimt til ansøgeren og spørge til, hvorfor han ikke havde aftjent militærtjeneste, og hvorfor han ikke havde meldt sig til militæret. [A] skubbede til ansøgeren og slog ham en enkelt gang. Ansøgeren skubbede [A] væk, men da han skubbede til [A], faldt [A] og slog hovedet. [A] blev vred og skulle til at slå ansøgeren igen, men nogle af de andre personer fra militæret fik stoppet slagsmålet. Dagen efter opsøgte [A] igen ansøgeren og sagde, at han ville gøre alt, hvad han kunne, for at få ansøgeren indkaldt til militæret. Ansøgeren fortsatte med at arbejde på fabrikken, og der skete ikke yderligere i resten af arbejdsperioden. Omkring en måned senere modtog ansøgeren en tilsigelse til militæret. Der kom to personer fra militæret og ville overgive indkaldelsen, men ansøgeren var ikke hjemme, da de kom. De ville give indkaldelsen til ansøgerens mor, men hun ville ikke skrive under på modtagelsen. Omkring to til tre uger senere så ansøgeren tre personer i militæruniform, der sad og ventede i en bil udenfor hans hjem. Da han så dem, flygtede han derfra. De løb efter ham, men han gemte sig i en kælder i nærheden. Efterfølgende gemte ansøgeren sig i en periode hos venner og slægtninge. Han udrejste efterfølgende af Ukraine [i efteråret] 2015. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund og finder herefter, at ansøgeren har haft en episode med en militærperson, [A], og at han efterfølgende har modtaget indkaldelse til militæret. Nævnet finder det ikke sandsynliggjort, at [A] skulle have vilje eller evne til at få ansøgeren indkaldt, selvom han tidligere er kasseret af helbredsmæssige grunde. Nævnet finder det heller ikke sandsynliggjort, at [A], såfremt ansøgeren skulle gøre tjeneste, ville have evne til at få ham placeret i sit kompagni. Nævnet tilsidesætter ansøgerens forklaring under mødet med nævnet om, at [A] dagen efter episoden skulle have truet med, at ansøgeren kom i hans kompagni, idet ansøgeren ikke har forklaret dette under de to samtaler med Udlændingestyrelsen. Selvom det forhold, at ansøgeren er udeblevet fra en indkaldelse til militæret, er strafbart, finder nævnet, på baggrund af baggrundsmaterialet, ikke, at en straf er uforholdsmæssig. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ukraine vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i en reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2017/2/EMU
