Nævnet omgjorde i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine samt familie. Indrejst i 2014. Flygtningenævnets udtalte: Ansøgerne er etniske ukrainere og kristne af trosretning fra Ukraine. Ansøgerne har været politisk aktive og har begge deltaget i flere demonstrationer i Donetsk, men ansøgernes asylmotiv vedrører ikke politiske forhold. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive slået ihjel af forbryderen [V] og hans folk, idet ansøgeren tidligere har anholdt ham. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgeres asylmotiv. Den mandlige ansøger var i [slutningen af] 2006 som politibetjent med til at anholde to kriminelle ved navn [V] og [M] for besiddelse af narko og våben. Dagen efter anholdelsen blev han opsøgt af de anholdtes advokat, som indirekte tilbød ham 100.000 USD for at forfalske anholdelsesrapporterne, hvilket han afviste. Inden sagen kom for retten i [sommeren] 2007 forsvandt flere beviser fra politiets varetægt. [V] blev idømt fem års fængsel. I 2007 eller 2008 begyndte ansøgeren at modtage mærkelige sms’er, der handlede om, at han skulle betale penge, og han modtog i de følgende år tre til fire sms’er årligt. Han fandt om de første sms’er ud af, at de kom fra det arresthus, hvor [V] sad fængslet. [I begyndelsen af] 2013 blev ansøgerens ægtefælle overfaldet af fem personer på vej til banken, hvor hun blev udsat for vold og fik frarøvet sin taske med forskellig valuta svarende til 20.000 euro. Ægtefællen var hospitalsindlagt i 21 dage, og overfaldet blev anmeldt til politiet. I foråret 2014 flyttede ansøgeren og familien til Sadivnycha, hvor de flere gange oplevede overfald. Ansøgeren modtog [ en sommerdag i] 2014 kl. 07 om morgenen en sms, hvori der stod, at ” Vi skal nok finde jer og slå jer ihjel bandera-svin, så bed til Gud”. Ansøgerne udrejste næste dag af Ukraine. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at den mandlige ansøger under asylsagens behandling har afgivet divergerende oplysninger på centrale punkter, herunder om, hvem han var med til at anholde i 2006, hvor lang en straf de anholdte blev idømt, hvem der blev dømt, og hvornår ansøgeren begyndte at modtage sms’er med trusler. Den mandlige ansøger har således oplyst i asylansøgningsskemaet, at nogle narkohandlere, som under hans medvirken blev anholdt i 2006, hver blev idømt 10 års fængsel, og at ansøgeren efter løsladelsen af disse personer i 2011 begyndte at modtage sms’er med trusler om drab m.v. Ansøgeren har derimod under senere samtaler med Udlændingestyrelsen og under forklaringen for Flygtningenævnet oplyst, at kun [V] modtog dom og kun på fem års fængsel, hvorimod [M] blev frifundet. Ansøgeren har under flere samtaler med Udlændingestyrelsen og for Flygtningenævnet forklaret, at han var med til at anholde både [V] og [M], hvorimod han til gensamtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015 har oplyst, at han kun anholdt [V]. Ansøgeren har – i modsætning til det oplyste i asylansøgningsskemaet – i øvrigt oplyst under asylsagens behandling, at han begyndte at modtage sms’er med trusler i 2007 eller 2008. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Ukra/2016/6/LRN
