Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien og Ukraine. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ukrainer og kristen af trosretning. Ansøgeren er født i Ukraine, som ukrainsk statsborger. I [starten af 00’erne] flyttede ansøgeren til Syrien, hvor hun i [midten af 00’erne] blev syrisk statsborger. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel af Islamisk Stat, fordi hun er kristen. Ansøgeren frygter videre de generelle forhold i Syrien, herunder at hun vil blive kidnappet af den Frie Syriske Hær, fordi hun er læge. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Ukraine frygter, at hun vil blive tvunget til at arbejde som læge for hæren. Ansøgeren frygter videre, at hun vil blive retsforfulgt på grund af dobbelt statsborgerskab. Ansøgeren frygter endelig, at hendes [børn] vil blive chikaneret, fordi de er mørke i huden. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun mødte sin ægtefælle, som er syrisk statsborger, i [80’erne] på universitet i Ukraine. I [starten af 00’erne] flyttede ansøgeren til Syrien med sin ægtefælle og ældste [barn]. Ansøgerens ægtefælle er muslim, og familien fejrede både kristne og muslimske højtider. I [midten af 00’erne] blev ansøgeren syrisk statsborger. I [slutningen af 00’erne] henvendte ansøgeren sig på den ukrainske ambassade i Damaskus, fordi hun ønskede at få [sit barn] skrevet ind i sit ukrainske pas. På ambassaden fik ansøgeren oplyst, at [barnet] ikke kunne blive indskrevet i passet, fordi hun var syrisk statsborger. Det fremgår af den ukrainske statsborgerskabslov, at man ikke kan have dobbelt statsborgerskab i Ukraine. I sommeren 2011 var der indbrud på ansøgerens laboratorium, hvor der blev udøvet hærværk med henvisning til, at ansøgeren var kristen. I foråret 2012 trængte først den Frie Syriske Hær og senere det syriske regimes hær ind på ansøgerens bopæl i forbindelse med generelle ransagninger. I 2012 og [i vinteren] 2013 blev der malet henholdsvis et kors og noget der kunne ligne en gris på døren til laboratoriet. Ansøgeren flygtede med [sit barn] i 2014 på grund af krigen i Syrien. I Ukraine har man som læge pligt til at arbejde for hæren indtil man fylder 50 år. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund om hendes faktiske oplevelser i Syrien. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at den chikane, hun har været udsat for, har haft en sådan intensitet, at den kan betragtes som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 2. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun som følge af sine konkrete forhold vil være individuelt forfulgt ved en tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for overgreb som følge af de generelle forhold. Ansøgeren er derfor isoleret set omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ligeledes skal vurderes i forhold til Ukraine. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren er født i Ukraine som ukrainsk statsborger. Det fremgår af den ukrainske statsborgerskabslov af 18. januar 2001 med efterfølgende ændringer, at selvom Ukraine principielt ikke tillader dobbelt statsborgerskab, bortfalder det ukrainske statsborgerskab ikke automatisk, når en person opnår statsborgerskab i et andet land, idet det fremgår, at det ukrainske statsborgerskab i sådant tilfælde først bortfalder efter en særlig præsidentiel beslutning. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren fik sit ukrainske pas tilbageleveret, da hun i [midten af 00’erne] var på den ukrainske ambassade. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at hun ikke fortsat skulle være ukrainsk statsborger. Da det fremgår af statsborgerskabslovens § 7, at ukrainsk statsborgerskab erhverves automatisk ved fødslen, hvis en af forældrene er ukrainsk statsborger, er det heller ikke sandsynliggjort, at hendes [barn] ikke også skulle have ukrainsk statsborgerskab. Flygtningenævnet finder ikke, at det kan kræves af ansøgeren, at hun selv eller hendes [barn] skal opgive deres syriske statsborgerskab. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at de ukrainske myndigheder vil kræve dette som betingelse, for at ansøgeren og [barnet] kan opretholde deres ukrainske statsborgerskab. Herefter og idet det ikke findes sandsynliggjort, at ansøgeren har konflikter, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 i forhold til Ukraine stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Ukra/2016/3/STR
