Nævnet meddelte i september 2016 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt to børn fra Ukraine. Den mandlige ansøger har tillige afghansk statsborgerskab. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige ansøger er etnisk tajik og muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Han blev i 2004 meddelt statsborgerskab i Ukraine. Den kvindelige ansøger er etnisk ukrainer og kristen ortodoks af trosretning fra Lugansk, Ukraine. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han og hans ægtefælle vil blive dræbt som følge af, at hans ægtefælle er kristen. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive arresteret og slået ihjel af sikkerhedspolitiet (SBO), idet han flygtede i forbindelse med, at myndighederne ville arrestere ham, som følge af, at de mistænkte ham for at være terrorist. I forbindelse hermed havde han afleveret sit indenrigspas, som myndighederne derfor er i besiddelse af. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved tilbagevenden til Ukraine frygter at hendes mand bliver slået ihjel af den ukrainske sikkerhedstjeneste. Ansøgeren frygter ligeledes for deres liv grundet krigen i Donbass. Flygtningenævnet finder ikke, at den mandlige ansøger isoleret set risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, hvis han vender tilbage til Afghanistan. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at den mandlige ansøger kan henvises til at rejse til Afghanistan uden sin ægtefælle og børn, og under henvisning til den kvindelige ansøgers religion og etnicitet finder Flygtningenævnet, at det er sandsynliggjort, at såvel den mandlige ansøger som den kvindelige ansøger, hvis de som familie rejser til Afghanistan, vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaring om asylmotivet i forhold til Ukraine til grund. Flertallet har herved lagt vægt på, at forklaringerne har fremstået troværdige og selvoplevede, og uanset mindre divergenser også konsistente gennem hele sagens forløb. Flygtningenævnets flertal kan således lægge den mandlige ansøgers forklaring om, at han blev stoppet af to betjente på en bazar, at betjentene efter at have modtaget hans indenrigspas, hvoraf det fremgik, at han er fra Afghanistan og havde bopæl i Lugansk området, beskyldte ham for at være oprører og forsøgte at anholde ham, til grund. Flertallet kan videre lægge til grund, at det lykkedes den mandlige ansøger at flygte, men at han ikke fik sit indenrigspas med, og at ansøgernes bopæl senere blev ransaget. Flygtningenævnets flertal finder på den anførte baggrund, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ukraine er i reel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og som konsekvens heraf er også den kvindelige ansøger omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgerne ikke kan henvises til at tage ophold et andet sted i Ukraine, idet der er tale om myndighedsforfølgelse. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Ukra/2016/21/LAJ
