Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ukrainer og ortodoks kristen af trosretning fra […] i regionen Ivano-Frankovsk, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Ukraine frygter de generelle forhold i landet, herunder chikane og eventuelle overgreb mod muslimer og deres familier. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at det er usikkert at vende tilbage til Ukraine som følge af den aktuelle konflikt mellem Ukraine og Rusland. Hun frygter, at hun og familien vil blive skadet eller slået ihjel på grund af de kamphandlinger, der finder sted i landet. Ansøgeren har videre oplyst, at forældrene er vendt tilbage fra Grækenland til Ukraine, og ansøgeren har andre slægtninge, som fortsat er bosiddende i Ukraine. Hun ønsker ikke at vende tilbage til sit hjemland, da hun vil være sammen med sin forlovede, som har fået opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun udrejste fra hjemlandet til Grækenland i 2005, hvor hun tog ophold frem til 2009, hvorefter hun udrejste til Syrien, hvor hun har opholdt sig frem til sin udrejse i 2014. Ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at grunden til ansøgeren og sønnen forlod Syrien skyldes de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet kan i det hele lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at det medfølgende mindreårige barn vil kunne opnå statsborgerskab i Ukraine. Selvom nævnet lægger til grund, at ansøgeren og hendes søn vil kunne opleve chikane som følge af hendes faste samliv med en muslim, har ansøgeren ikke godtgjort, at dette vil have et omfang og en intensitet, at dette kan begrunde asyl. Ansøgeren må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund og efter en samlet vurdering ikke grundlag for at antage, at ansøgeren vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Ukra/2016/2/LRN
