Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ukrainer og kristen ortodoks fra landsbyen […] i […], Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive indkaldt til militæret på grund af krigssituationen i landet, og at hun som konsekvens heraf vil dø. Ansøgeren har også henvist til, at hun frygter chikane og vold fra lokalbefolkningen, fordi hun er flygtet. Endvidere har ansøgeren henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Ukraine frygter repressalier fra myndighederne, fordi hun har mistet sit pas. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hendes navn stod på den liste, som blev afleveret til hendes arbejdsplads af myndighederne, og som skulle sammenlignes med ledelsens liste over ansatte. Ansøgeren blev fortalt af en sekretær ved navn […], at en sådan liste normalt betyder, at personerne på listen skal indkaldes til militæret. Ansøgeren har læst på internettet, at også kvinder bliver indkaldt. Ansøgeren tror, at hun er i særlig risiko, fordi hendes navn stod på listen, og fordi hun er sygeplejerske. Ansøgeren har endvidere forklaret, at selvom hun formentlig vil blive sat til at arbejde på et hospital, er der flere eksempler på, at hospitaler er blevet ramt af bomber i krigssituationer. Desuden frygter ansøgeren, at hun vil blive sendt til fronten. Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren ikke har aftjent militærtjeneste, og at hun frygter at blive indkaldt hertil enten som en del af sundhedsberedskabet eller som soldat, fordi hendes navn står på en liste, som militærmyndighederne har sendt til hendes arbejdsplads. Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at der efter ansøgerens forklaring ikke er grundlag for at antage, at listen havde andet formål end at registrere medarbejderne som led i den generelle mobilisering, og at det alene beror på ansøgerens formodning, at hun risikerer at skulle arbejde som sygeplejerske i frontzonen eller, at hun risikerer at blive mobiliseret til væbnet kamp. Det bemærkes i den forbindelse, at det af Landinfo ”Ukraina: Mobilisering til militæret” fra 24. april 2015 fremgår, at mobiliseringen af kvinder omfatter sundhedspersonale, og at kvinder fra 25 til 50 år ”bliver gjerne innkalt til oppgaver innen helse og kommunikasjon”. Idet nævnet videre efter baggrundsoplysningerne lægger til grund, at de faktisk idømte straffe for unddragelse af mobilisering er bøde og betingede domme, er det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren vil være i en konkret og individuel risiko for at blive udsat for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Ukraine. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2016/18/SSM
