Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk russer og kristen ortodoks fra […] i Magadan-regionen, Rusland. Ansøgeren er statsborger i Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive indkaldt til militærtjeneste og ifalde bøde eller fængsel, hvis han unddrager sig militærtjeneste. Ansøgeren har samtidig anført, at han frygter at modtage en bøde for at være udrejst illegalt af Ukraine. Herudover frygter ansøgeren, at ukendte personer fra organisationen Højre Sektor vil forfølge ham, fordi han er etnisk russer og russisktalende. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han [i efteråret] 2014 modtog den første indkaldelse til militæret med posten. Herefter modtog ansøgeren indkaldelser med posten én gang om ugen. [I efteråret] 2014 begyndte folk fra militærkontoret at holde ansøgerens hjem under observation. To gange var ansøgeren hjemme, men det lykkedes ham at flygte. Når ansøgeren kørte i taxabus, blev bussen stoppet ved kontrolposter ved indgangen og udgangen til byen. I den forbindelse blev mændene i bussen dirigeret ud af bussen, hvorefter de fik en indkaldelse til militæret. Når ansøgeren blev stoppet på denne måde, præsenterede han sig som sin bror, der arbejdede i brandvæsenet, som var tilknyttet militæret. På denne måde undgik han at blive indkaldt. Ansøgeren kunne ikke bruge sin storebrors identitet som undvigelse fra indkaldelse, når storebroren var på arbejde. Ansøgeren blev derfor tilbageholdt og kørt på politistationen, hvilket skete fire gange. Dette skete én gang i [vinteren] 2014, to gange i [vinteren] 2015 og én gang i [vinteren] 2015. Alle fire gange var én af ansøgerens bekendte på arbejde på politistationen, og den pågældende hjalp hver gang ansøgeren med at blive løsladt. Ansøgeren blev ikke udsat for fysiske overgreb under tilbageholdelserne. [I vinteren] 2015 klokken seks om morgenen blev ansøgeren stoppet på gaden af personer fra Højre Sektor, som truede ansøgeren til at aflevere sin jakke. Der var ti personer med kalashnikovs. Ansøgeren blev i den forbindelse slået. [I foråret] 2015 ankom militæret og politiet til ansøgerens arbejdsplads for at hente alle mænd til militærkontoret. Det lykkedes ansøgeren at flygte. Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen delvist lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren ikke har aftjent militærtjeneste, fordi han tidligere er blevet fritaget herfor af helbredsmæssige årsager som følge af, at han har pådraget sig skader i begge knæ. Nævnet lægger videre til grund, at ansøgeren ikke på noget tidspunkt efter, at mobiliseringerne i Ukraine tog deres begyndelse, direkte og personligt har fået forkyndt en tilsigelse til at møde op med henblik på at udføre militærtjeneste. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at han hver gang myndighederne opsøgte ham på bopælen, i det offentlige rum og på arbejdspladsen, flygtede uden at gøre dem bekendt med fritagelsen, der fremgik af hans militærbog. Nævnet lægger endelig til grund, at ansøgerens mor efter, at han er udrejst, på hans vegne [i vinteren] 2015 har betalt en bøde, fordi ansøgeren har unddraget sig mobilisering. Nævnet kan ikke lægge den del af ansøgerens forklaring om, at militæret har opsøgt hans bopæl flere gange efter, at hans mor har betalt bøden, til grund, fordi ansøgeren har forklaret divergerende herom, idet han under nævnsmødet først har forklaret, at han ikke vidste, om der havde været flere henvendelser, men at han troede, at hans mor ville have fortalt ham om det, hvis det var tilfældet, for dernæst at forklare, at der havde været mange henvendelser, og at han havde hørt om dem fra både sin mor og sine venner. Nævnet lægger efter baggrundsoplysningerne, herunder Landinfo: ”Ukraina: Mobilisering til militæret” fra 24. april 2015 til grund, at mobiliseringerne ikke omfatter personer, der er erklæret uegnet til militærtjeneste, og at militærmyndighedernes henvendelser på ansøgerens bopæl og arbejdsplads har været et led i myndighedernes generelle registreringer som led i mobiliseringerne. Nævnet lægger videre efter baggrundsoplysningerne til grund, at de faktisk idømte straffe for unddragelse af mobilisering er bøde og betingede domme. Det er herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden vil være i risiko for asylbegrundende overgreb eller forfølgelse i medfør af udlændingelovens § 7 som følge af, at nægtelsen af at udføre militærtjeneste. Det bemærkes videre, at det overfald, som ansøgeren var udsat for [i vinteren] 2015 var et enkeltstående tilfælde, der havde karakter af en kriminel handling, og at det alene beror på hans formodning, at myndighederne vil antage, at han støtter oprørsbevægelsen i Ukraine. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han vil være i en konkret og individuel risiko for at blive udsat for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Ukraine. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2016/17/SSM
