Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2015.
Ansøgeren er etnisk ukrainer og kristen fra Lugansk, Ukraine. Ansøgeren var medlem af Det Kommunistiske Parti, da Ukraine hørte under Sovjetunionen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at der var utallige bombardementer efter krigens udbrud i [foråret] 2014, og det var derfor svært at leve i Donetsk. Ansøgeren har ligeledes henvist til, at hun ikke deltog i valget i Ukraine, hvorfor hun blev sortlistet. På en ukendt dato i [sommeren] 2014 fik ansøgeren en besked på sin dør, hvor der stod ”her bor en forræder”. Ansøgeren formoder, at den blev skrevet af hendes naboer, fordi hun ikke støttede Rusland. Omkring en måned efter modtog ansøgeren en seddel i sin postkasse, hvor der stod ”pas på”. Ansøgeren ved ikke, hvem der sendte sedlen, men hun formoder, at det var nogen, der ved, at hun er imod separatisterne. På et ukendt tidspunkt i slutningen af [vinteren] så ansøgeren en annonce om, at nogle frivillige ville hjælpe folk med at forlade byen. Ansøgeren kontaktede dem, og de hjalp hende med at komme til Moskva, hvorfra hun forsøgte at søge visum til Danmark. Ansøgeren fik at vide, at hun skulle søge visum til Danmark i Kiev, og ved hjælp af de frivillige rejste ansøgeren derfor til Kiev, hvorfra hun søgte og fik visum til Danmark. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund, idet det dog bemærkes, at ansøgerens forklaring om aktivt at have agiteret blandt sine naboer imod en løsrivelse fra Ukraine først er fremkommet for nævnet. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren, der er født i […], kommer fra Donetsk i det østlige Ukraine, er helbredsmæssigt svækket, og at hun ikke har noget netværk tilbage i Donetsk-området. Flygtningenævnet finder ikke, at de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i Øst-Ukraine, herunder i Donetsk-området, er af en sådan karakter, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 alene med henvisning hertil. Det bemærkes endvidere, at der ikke er oplysninger i sagen om, at ansøgeren skulle være i et modsætningsforhold til privatpersoner eller myndighederne i Ukraine af en sådan intensitet, at det kan føre til, at hun meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det bemærkes i den forbindelse, at hun har opholdt sig i Ukraine i adskillige måneder uden yderligere problemer, efter at hun i sommeren 2014 og et par måneder herefter har fået skrevet trusler på sin fordør og smidt et trusselsbrev i sin postkasse. Heller ikke det forhold, at ansøgeren er en enlig, alderssvækket kvinde, og at det er oplyst, at hun ikke længere har familie tilbage i Ukraine, kan føre til, at hun meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det bemærkes hertil, at helbredsmæssige oplysninger ikke i sig selv er af asylrelevant karakter. Det falder således uden for Flygtningenævnets kompetence at tage stilling til meddelelse af opholdstilladelse af mere humanitært prægede årsager. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Ukra/2016/14/SSM
