Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Ukraine. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er ukrainsk statsborger og kristen af trosretning fra […] i Donetsk området, Ukraine. Ansøgeren har siden slutningen af 2013 været aktiv i Euromajdan bevægelsen, som kæmper for en stærkere tilknytning til Europa. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter forfølgelse fra de pro-russiske separatister DNR, som styrer det østlige Ukraine, herunder Donetsk, da hun som ansat i bankens værdipapirafdeling er i besiddelse af fortrolige oplysninger om blandt andet den tidligere præsidents finansielle transaktioner. Ansøgeren frygter, at DNR tror, at hun vil videregive disse oplysninger til pressen eller myndighederne i Ukraine. Herudover har hun henvist til, at hun frygter de ukrainske myndigheder, fordi den tidligere præsident og andre højtstående personers finansielle aktiviteter kom i den nye ukrainske regerings søgelys efter magtskiftet. Hun frygter, at myndighederne vil beskylde hende for at have været involveret i finansiering af separatisme. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kan dog ikke lægge til grund, at ansøgeren står opført med alle personlige oplysninger i et register på en officiel hjemmeside, som myndighederne og professionelle personer indenfor finanssektoren i Ukraine har adgang til. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren først har forklaret herom under nævnsmødet, men har særlig lagt vægt på, at ansøgeren ikke under nævnsmødet kunne genfinde registreret med hendes personlige data på internettet til trods for, at hun kort forinden mødet i nævnet havde udskrevet den kopi, som hun medbragte under mødet, ligesom hun ikke har sandsynliggjort, hvad der skulle være formålet med registeret. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om en konflikt med sin ægtefælle til grund, idet hun først har forklaret herom under mødet i Flygtningenævnet. De forhold, som ansøgeren i øvrigt har forklaret om, er ikke af en sådan karakter og intensitet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun af den grund risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren uhindret har kunnet rejse på ferie til Odessa og Krim i den periode, hvor hun efter sin forklaring blev indkaldt til meget hyppige samtaler i banken om sine synspunkter og sin tavshedspligt. Hendes konflikt med banken og folk fra DNR har derfor ikke en sådan intensitet eller karakter, at denne kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at overfaldet på hende og de telefoniske trusler mod hende stammer fra personer med tilknytning til banken eller DNR, og det samme gælder vedrørende det forhold, at bilruderne i ansøgerens og hendes ægtefælles bil blev smadret og nummerpladerne stjålet, mens de befandt sig på Krim. Ansøgeren må således vedrørende disse forhold henvises til at anmelde forholdene til politiet. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren legalt og problemfrit udrejste fra Ukraine med sit eget ægte pas, der var isat gyldigt visum til Danmark, og at hun først søgte asyl ca. to uger efter indrejsen i Danmark. Uanset de generelle forhold i Donetsk ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger er vanskelige, har situationen ikke en sådan karakter, at selve den omstændighed, at en ansøger kommer fra dette område, i sig selv er asylbegrundende. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Ukraine risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. [Ukra/2016/11/STA]
