Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk afghaner og etnisk ukrainer og muslim af trosretning fra […], Lugansk, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive dræbt af de ukrainske myndigheder og af separatisterne. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter, at den ukrainske sikkerhedstjeneste vil dømme hendes fader og broder som værende oprørere. Yderligere har ansøgeren i det hele henvist til sin faders asylmotiv og de generelle forhold i Ukraine. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun offentligt har ytret sin mening omkring afholdelse af folkeafstemningen og løsrivelsen af Lugansk fra Ukraine. [Medio] 2014 startede diskussionerne på om folkeafstemningen på universitetet, hvor ansøgeren læste jura. I den forbindelse sagde ansøgeren, at hun var for et forenet Ukraine. Lærerne på universitetet sagde, at det var uacceptabelt, og ansøgeren blev indkaldt til et møde hos dekanen. Dekanen forbød ansøgeren at udtale sig omkring dette anliggende. [Medio] 2014 blev ansøgeren tvunget til at deltage i en demonstration, hvor alle studerende skulle vise, at de støttede adskillelsen af området. Dekanen truede ansøgeren med at udmelde hende af universitetet, hvis hun ikke deltog. Da ansøgeren ønskede at afslutte sin uddannelse, deltog hun i demonstrationen. [Medio] 2014 var der statslige eksaminer. Ansøgeren havde eksamen i tre fag og fik lave karakterer i alle tre fag. Lærerne fortalte ansøgeren, at hun fik lave karakterer på grund af sine ytringer omkring løsrivelsen. Flygtningenævnet kan ikke fuldt ud lægge ansøgerens og hendes forældres forklaringer om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at der har været nogle episoder, som ansøgerne har oplevet som rettet mod dem som udslag af deres negative holdning til separatisterne og løsrivelsen af området, idet de har givet udtryk for deres holdning og undladt at deltage i afstemningen om løsrivelse. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgernes forklaringer, som på nogle punkter har været usikre og divergerende, ikke kan give grundlag for at antage, at ansøgerne er således eksponerede i Lugansk, at de er særligt udsatte for forfølgelse eller overgreb. Vedrørende episoden i ansøgerens faders butik har forklaringerne divergeret med hensyn til antallet af personer, der henvendte sig, og omfanget af tyveriet. Flygtningenævnet lægger således til grund, at der alene har været tale om tyveri af en bestemt slags varer, som de pågældende formentligt havde særligt behov for, og at episoden således ikke nødvendigvis har været rettet mod ansøgerens fader som person. Om bilepisoden har ansøgerne forklaret forskelligt om, hvorvidt ansøgerens fader blev standset, fordi man gik specifikt efter ham som person, eller om episoden skete i forbindelse med en mere generel trafikkontrol. Vedrørende episoderne, hvor der blev banket og ringet på døren, har forklaringerne divergeret noget med hensyn til, hvad ansøgerne hver for sig har set, og hvad der er sket med den nabo, der blev ført bort. Flygtningenævnet finder endvidere, at såfremt man har villet have fat specielt i ansøgerne, ville man nærliggende have brudt døren ind, da ansøgerne ikke åbnede døren. Ansøgerens fader fik et nyt udenrigspas [medio] 2014, og han har under nævnsmødet forklaret, at han [medio] 2014 søgte passet over internettet, og at ansøgerne havde besluttet at udrejse fra Ukraine, da han søgte om passet. Dette harmonerer med, at ansøgerne faktisk udrejste legalt efter at have opholdt sig i Kiev i alene omkring to uger. De episoder på universitetet, som ansøgeren har forklaret om, er ikke af en sådan karakter og intensitet, at hun af den grund risikerer asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at familien er særligt udsat for eksponering som følge af ansøgerens faders afghanske baggrund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at han har uddannet sig til læge i Ukraine og arbejdet som læge i en årrække og herefter har haft selvstændige virksomheder. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har kunnet gennemføre en bacheloruddannelse på universitetet uden at være påvirket af, at hun ikke ligner en etnisk ukrainer. Flygtningenævnet bemærker, at selvom den generelle sikkerhedssituation i Lugansk-området er vanskelig, har situationen ikke en sådan karakter, at den omstændighed, at en ansøger kommer fra dette område, i sig selv er asylbegrundende. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Ukraine risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Ukra/2015/8
