Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ukrainer og kristen af trosretning fra Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive forfulgt af korrupte politibetjente og at blive udsat for en falsk sigtelse for narkobesiddelse. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold i Ukraine. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hun i [efteråret] 2012 passede sin broders butik, idet han var på hospitalet. I den periode kom der tre politibetjente ind i forretningen og krævede beskyttelsespenge for, at forretningen kunne fortsætte. Ansøgeren nægtede at betale, hvorfor hun blev taget med på stationen og tilbageholdt i et døgn i detentionen, inden hun blev afhørt. I forbindelse med afhøringen underskrev ansøgeren et dokument, hvoraf hendes personlige oplysninger fremgik. Efter at have været tilbageholdt i 36 timer blev ansøgeren løsladt, og hun fik besked på at have beskyttelsespengene klar, når de kom næste gang, idet hun ellers ville blive sigtet for besiddelse af narko på baggrund af det dokument, som hun havde underskrevet. Et par måneder forinden denne episode havde hun indgivet en ansøgning om visum til Danmark, idet hun havde fået en praktikplads. Hun fik sit visum udstedt et par dage efter løsladelsen. Ansøgeren blev ikke opsøgt af politiet i dagene mellem tilbageholdelsen og hendes udrejse, hvor hun opholdt sig hos sine forældre. I [vinteren] 2014 var ansøgeren på ferie i Ukraine i mindre end tre dage, hvor hun boede hos sine forældre. Hun så en dag, at der stod betjente foran forældrenes hus og tog derfor hjem til en veninde og overnattede. Hun fik over telefonen bekræftet af sine forældre, at myndighederne havde spurgt efter hende. Dagen efter forlod ansøgeren Ukraine. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har lagt vægt på, at det forekommer utroværdigt, at politiet skulle kræve penge af ansøgeren, når det var hendes broder, der var ejer af butikken. Det forekommer endvidere utroværdigt, at ansøgeren ikke forud for sin ferie i Ukraine i [vinteren] 2014 undersøgte, hvorvidt der var rejst en straffesag mod hende, og hvorvidt hun kunne være eftersøgt i den forbindelse. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren fik udstedt visum til Danmark efter løsladelsen og udrejste legalt fra Ukraine på eget ægte pas, samt at hun igen ind- og udrejste legalt i forbindelse med ferien i 2014, ligesom hun først søgte om asyl dagen før hendes visum udløb. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt hun rykkede for sit visum efter løsladelsen, og om sit kendskab til sin broder. Ansøgeren har således til advokaten oplyst, at broderen er ved at færdiggøre sit studie, mens hun for nævnet har oplyst, at hun ikke er klar over, hvad broderen laver. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund og efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Ukraine vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet Flygtningenævnet bemærker, at de generelle forhold i Ukraine ikke i sig selv kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ukra/2015/7
