Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ukrainer fra […], Lugansk-regionen, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Ukraine frygter de generelle forhold i Ukraine og henvist til, at hendes forældres hus i Ukraine ikke længere eksisterer som følge af urolighederne i landet. Endvidere har ansøgeren henvist til, at hun generelt er i risiko for at blive diskrimineret som følge af, at hun kommer fra Donbass-regionen. Endelig har ansøgeren henvist til, at den ukrainske regering giver en begrænset økonomisk bistand til internt fordrevne personer i Ukraine, hvorfor hun ikke vil kunne opretholde en tilfredsstillende levestandard grundet de lave offentlige ydelser. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun er orienteret om situationen i Ukraine via sin familie og har ligeledes fulgt situationen i diverse nyhedsmedier. Ansøgeren har videre til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun er bange for de uroligheder, som finder sted i det østlige Ukraine, da mange mennesker er døde, og der er mange illegale våben i landet. Videre har ansøgeren oplyst, at en væsentlig del af befolkningen i [ansøgerens hjemby] er flygtet som følge af konflikten i det østlige Ukraine, herunder har hele hendes familie måttet flygte fra [byen] i 2014. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun frygter at blive diskrimineret, idet den russisktalende del af befolkningen generelt har vanskeligere ved at få et arbejde, og de oplever at blive diskrimineret, særligt af de ukrainske nazister, som er fanatikere. Ansøgeren har herudover til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun frygter for sin levestandard grundet den lave offentlige ydelse, svarende til 200 kr. pr. måned, som internt fordrevne personer i Ukraine modtager. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Ukraine ikke i sig selv kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det af ”UNHCR OPERATIONAL UPDATE 8 September – 6 October 2015” fremgår blandt andet: ”On 9 September, Resolution no. 636 came into power harmonizing Council of Ministers Resolution nos. 505, 509, 535, 637 and 595 with requirements of the “Law on ensuring of rights and freedoms of internally displaced people” dated 20 October 2014. The Resolution should clarify the IDP registration process, including the registration of unaccompanied children IDPs and improve access to financial assistance for IDPs. The Resolution completes legislation facilitating the employment of IDPs by providing free requalification vouchers to IDPs of employable age who have not found appropriate employment; compensation of medical examination and transport costs relating to employment for those who were registered unemployed; reimbursement of training costs for employers hiring IDPs; reimbursement of salary costs for 6 months to employers hiring registered IDPs for at least 12 months. On 17 September, the Parliament adopted an amendment to the state budget increasing the minimum wage and subsistence levels. The amendment should result in increased pension and social assistance payments for vulnerable people and IDPs, as well as targeted financial assistance to disabled IDPs under Resolution no. 505.” Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det forhold, at ansøger under et besøg i Kiev på gaden er blevet antastet af fire berusede mænd, ikke er en konflikt af en sådan karakter eller intensitet, at den kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøger har ikke herudover haft konflikter med privatpersoner eller myndigheder i Ukraine. Sammenfattende finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Ukraine vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2015/6
