Nævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to medfølgende børn fra Ukraine. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er kristne af trosretning fra Kramatorsk i Ukraine. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive slået ihjel af de russiske separatister, og at de vil omkomme på grund af bombardementerne i Kramatorsk. Den mandlige ansøger har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter at være afskåret fra at få et arbejde og som følge heraf vil være økonomisk dårligt stillet. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter, at hun vil blive udsat for diskrimination fra lokalbefolkningen, fordi hun oprindeligt er fra den østlige del af Ukraine. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiver henvist til, at de i sommeren 2014 rejste fra deres landsby ved navn Kramatorsk i det østlige Ukraine på grund af skyderier mellem russiske separatister og det ukrainske militær. Den følgende dag rejste de til […] i det vestlige Ukraine, hvor de opholdt sig på et hotelkompleks. Under opholdet i […] var de udsat for chikane i form af nedgørende bemærkninger. Endvidere blev den mandlige ansøger på vej til arbejde slået fem til seks gange af nogen for ham ukendte personer, og samme måned tidligt om morgenen kastede ukendte personer en sten gennem ruden til ansøgernes værelse. Ansøgerne har for Flygtningenævnet anført, at de tillige frygter, at den mandlige ansøger vil blive indkaldt til at gøre krigstjeneste. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Østukraine, herunder i Kramatorsk, ikke i sig selv kan føre til, at ansøgerne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. De episoder, som ansøgerne har forklaret om i Kramatorsk og i det vestlige Ukraine, har ikke en sådan intensitet og omfang, at det kan begrunde, at ansøgerne meddeles opholdstilladelse. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerne må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Flygtningenævnets flertal finder, at den mandlige ansøger ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ukraine risikerer at blive indkaldt til egentlig krigstjeneste. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgeren først for Flygtningenævnet har påberåbt sig dette asylmotiv, at ansøgeren ikke konkret er indkaldt til hæren, at oplysningen om risikoen herfor alene stammer fra den mandlige ansøgers moder, og at den mandlige ansøger ikke tidligere har aftjent værnepligt, idet han er fundet uegnet til militærtjeneste i fredstid. Endelig har flertallet lagt vægt på, at ansøgeren efter de foreliggende baggrundsoplysninger som følge af sin alder ikke aktuelt er i risiko for at blive indkaldt til militærtjeneste. Som følge af det anførte stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” ukra/2015/3
