Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk ukrainer og kristen af trosretning fra Tjerkasy, Ukraine. Ansøgeren har været medlem af [Partiet] i Ukraine. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel eller udsat for tortur af myndighederne og civilbefolkningen, fordi han som medlem af [Partiet] har støttet den tidligere regering. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at han i 2003 meldte sig ind i [Partiet]. I forbindelse med præsidentvalget i 2004 var ansøgeren med til at arrangere valgkampen i byen Tjerkasy og var i den forbindelse indblandet i stemmekøb. I 2006 blev han anklaget for deltagelse i valgsvindel, men sigtelsen blev frafaldet. Op til parlamentsvalget i 2007 var han igen aktiv i valgkampen, og han agiterede for [Partiet] i hele Tjerkasy regionen. I oktober 2009 udrejste han fra Ukraine til Polen, idet han ønskede at anvende sin uddannelse i et andet land. Efter en måned i Polen, rejste han til Italien, hvor han opholdt sig illegalt frem til sin udrejse til Danmark i [begyndelsen af 2014]. I [sommeren 2013] blev hans moder og fader opsøgt af politiet, og hans moders bopæl blev i den forbindelse ransaget, idet politiet søgte efter ansøger. Politiet gav moderen en frist på 3 dage til, at ansøgeren skulle indfinde sig. Umiddelbart efter ransagningen tog hans forældre ophold i en lejlighed i [en anden by]. I [sommeren 2014] mistede ansøgeren kontakten til sine forældre. Det påhviler en asylansøger at sandsynliggøre sit asylmotiv. Efter det oplyste lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgerens hidtidige politiske aktiviteter i 2006 blev vurderet som værende ikke-strafbare af en domstol. Det lægges endvidere til grund, at ansøgeren uden myndighedsforfølgelse levede i Ukraine frem til sin udrejse i 2009, hvor han forlod landet uden sammenhæng med sit politiske virke. Ansøgeren var efter det foreliggende alene menigt medlem i [Partiet] og ikke profileret. Det lægges endvidere til grund, at ansøgeren indrejste i Danmark [i begyndelsen af 2014], men først søgte asyl [i foråret 2014] i forbindelse med en straffesag, hvorunder der var nedlagt påstand om udvisning. Hverken under oplysnings- og motivsamtalen eller under sin første asylsamtale i 2014 har ansøgeren forklaret om den ransagning, der angiveligt fandt sted allerede i 2013, og som efter sit indhold ingen forbindelse havde med hans politiske aktiviteter. På den baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ukraine vil blive udsat for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikere forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes i øvrigt, at Flygtningenævnet ikke har fundet grundlag for at imødekomme en subsidiær begæring om udsættelse på ægthedsvurdering af ransagningskendelse mv. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Ukra/2015/2
