Nævnt stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en angivelig bidoon fra Kuwait. Indrejst i 2015
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst, at hun er statsløs (bidoon) og shiamuslim fra Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de kuwaitiske myndigheder, fordi hendes far har deltaget i en demonstration. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at hun ikke har nogen rettigheder i Kuwait. Ansøgeren har om sin fars konflikt oplyst, at han deltog i en demonstration for bidooneres rettigheder [i vinteren] 2013, i hvilken forbindelse han blev anholdt og tilbageholdt i tre dage. Nogle måneder efter demonstrationen opsøgte myndighederne familiens bopæl første gang. Bopælen blev efterfølgende opsøgt i alt seks til syv gange med måneders mellemrum frem til familiens udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hverken sin identitet eller asylmotivet til grund. I forhold til identitetsspørgsmålet har nævnet navnlig lagt vægt på, at flere af ansøgerens angivelige familiemedlemmer, herunder ansøgerens søster [HAA], er blevet registreret som irakiske statsborgere i andre europæiske lande med andre generalia. Hverken indholdet af sprogtesten eller den omstændighed, at der i sagen vedrørende ansøgerens forældre er fremlagt officielle dokumenter angiveligt hidrørende fra Kuwait, kan – herunder i lyset af ansøgerens generelle troværdighed vedrørende asylmotivet, jf. nærmere nedenfor – føre til en anden vurdering af sagen. I forhold til asylmotivet har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, udbyggende og utroværdigt om den konflikt, som hendes familie angiveligt skulle have haft i Kuwait. Det herunder indgået i vurderingen, at ansøgeren har afgivet forskellige forklaringer om, hvorvidt hendes far oplevede problemer med myndighederne efter at have været tilbageholdt i tre dage i 2013. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren således oplyst, at hendes far ikke oplevede sådanne problemer, mens hun under asylsamtalen og til gensamtalen har oplyst, at myndighederne efterfølgende opsøgte bopælen 6-7 gange. Om opsøgningerne har ansøgeren endvidere forklaret upræcist under henholdsvis asylsamtalen og gensamtalen om, i hvilket omfang myndighederne under opsøgningerne tiltvang sig adgang til bopælen. Hertil kommer en række øvrige divergenser som påpeget i Udlændingestyrelsens afgørelse. Det forekommer endvidere påfaldende, at ansøgeren og hendes familiemedlemmer først udrejste af Kuwait i [efteråret] 2015 lang tid efter faderens anholdelse og efter et større antal opsøgninger fra myndighedernes side. I lighed med Udlændingestyrelsen må nævnet endvidere finde, at ansøgerens forklaring og de øvrige oplysninger om, hvorledes familiens udrejse blev finansieret, fremstår mindre sandsynlig sammenholdt med oplysningerne om familiens indtægtsforhold. Endelig fremstår ansøgerens forklaring over for nævnet om, hvornår det blev besluttet, at familien skulle rejse til Danmark, og om hvor og hvornår fotografiet til hendes pas blev optaget, ikke konsistent. På den anførte baggrund – og idet ansøgeren har oplyst, at hun ikke har haft konflikter i andre lande – stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorefter ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det tilføjes, at uanset om ansøgeren var blevet anset for bidoon fra Kuwait, er de generelle forhold for bidoons i landet ikke af en sådan karakter, at det i sig selv kan føre til international beskyttelse i Danmark efter de nævnte bestemmelser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ukendt/2018/80/TBP
