Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger, der har oplyst at være bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at han er bidoon fra Kuwait, og er sunnimuslim af trosretning fra Sulaibiya, al-Jahra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter fængsling eller henrettelse af de kuwaitiske myndigheder eller befolkning, idet hans far arbejdede illegalt i Kuwait. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet oplyst, at hans far fik konflikter med de kuwaitiske myndigheder, som følge af sit arbejde, og blev i samme forbindelse anholdt og fængslet. Ansøgerens far blev løsladt og rejste til England, hvor han nu har opnået asyl. De kuwaitiske myndighederne opsøgte familiens bopæl i Kuwait flere gange, efter ansøgerens far udrejste fra landet. Af denne grund udrejste ansøgeren til Jordan sammen med sin mor, tre brødre og to søstre. Ansøgeren mor og to søstre er blevet familiesammenført med ansøgerens far i England. I 2015 udrejste ansøgeren og hans brødre fra Jordan. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring og de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om hans identitet eller hans asylmotiv til grund. I relation til identiteten bemærkes, at ansøgeren har forklaret, at han ikke ved noget om Kuwait, og at han ikke har lokalkendskab til sit område, fordi han fra sin fødsel og indtil udrejsen har opholdt sig inde i familiens hus. Han og hans brødre har over for Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet oplyst den samme adresse i Kuwait og henvist til denne adresse som familiens bopæl. Adressen findes imidlertid ikke på tilgængeligt detaljeret kortmateriale. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om, at familien med undtagelse af faren opholdt sig inden døre stort set hele tiden, fordi de var bidoonere og uden rettigheder, hverken fremstår overbevisende eller underbygget af oplysningerne i baggrundsmaterialet om de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgeren og hans bror samt de to brødre, der har forladt Danmark, har forklaret divergerende om, hvorvidt faderen havde et arbejde, om omfanget af faderens handicap og om, hvorvidt ansøgeren og/eller hans brødre hjalp faderen med dennes arbejde. Flygtningenævnet har for så vidt angår selve asylmotivet lagt vægt på, at ansøgeren og hans bror har forklaret divergerende om blandt andet antallet og varigheden af faderens anholdelser. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at både ansøgeren og hans bror har afgivet en forklaring, der er helt overordnet og fuldstændig uden detaljerer, ligesom de begge har svaret afglidende på de stillede spørgsmål. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om hans identitet og hans asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Den foretagne sproganalyse, der konkluderer, at ansøgerens dialekt er i overensstemmelse med den dialekt, der tales i et område omkring Den Arabiske Golf, kan ikke føre til en anden vurdering. Det forhold, at ansøgeren har fremlagt dokumenter, der viser, at han er søn af sin far, der har opnået opholdstilladelse i England, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv, og ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ukendt/2018/ 103/ TBP
