Nævnet stadfæstede i december 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2008. Ansøgeren er etnisk muganda og kristen af trosretning. Ansøgeren havde været i træningslejr i en måned med henblik på at blive udstationeret til Irak. I 2007 og 2008 havde ansøgeren demonstreret mod præsidenten sammen med en studenterorganisation, som han havde været med i. Under demonstrationen i 2008 var ansøgeren blevet anholdt og udsat for tortur med strøm og koldt vand og var hver morgen og aften blevet slået. Ansøgeren havde mén efter torturen på låret, hånden, knæet samt lungerne. Med hjælp fra en gammel skolekammerat var det lykkedes ansøgeren at flygte fra fængslet. I 2008 havde ansøgeren fået udstedt et pas og visum til Danmark. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren havde forklaret divergerende og udbyggende om en lang række forhold og fandt derfor ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund for sagen. Han havde således forklaret divergerende om længden af sit ophold i træningslejren med henblik på at blive udsendt til Irak, om baggrunden for de to demonstrationer i henholdsvis 2007 og 2008, om omfanget og karakteren af de fysiske overgreb, han havde været udsat for under sin angivelige tilbageholdelse efter demonstrationen i 2008 samt om længden af denne tilbageholdelse. Han havde endvidere forklaret divergerende om omstændighederne omkring sin flugt, idet han til asylansøgningsskemaet havde forklaret, at han var blevet efterladt nøgen sammen med to andre fanger, hvorimod han dels til samtalen og under nævnsbehandlingen havde forklaret, at det var lykkedes ham at sætte en albue i brystet på en soldat, som havde været med ham ude for at tisse, og som havde løsnet et af håndjernene. Han havde forklaret upræcist om, hvor meget der var betalt i bestikkelse til den skolekammerat, som angiveligt havde hjulpet ham med at flygte. Endelig havde han forklaret divergerende om, hvorvidt han havde underskrevet visum-ansøgningen, samt om omstændighederne omkring pasudstedelsen. Flygtningenævnet lagde efter en samlet vurdering herefter til grund for sagen, at ansøgeren var identisk med en navngiven mand, som var udrejst på legalt ugandisk pas fra Entebbe lufthavn i sommeren 2008 efter at have fået visum på baggrund af en invitation fra en organisation. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for asylbegrundende forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ville være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet fandt heller ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på at indhente yderligere oplysninger gennem Udenrigsministeriet vedrørende ansøgerens forhold eller at indhente en retsmedicinsk undersøgelse af ansøgeren. Uganda/2009/3
