ugan20135

Nævnet stadfæstede i september 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Uganda. Ansøgeren indrejste i 2011, efter at han havde opnået opholdstilladelse som studerende. I 2012 søgte han asyl.

Flygtningenævnet udtalte:

”At ansøgeren er etnisk musoga og kristen fra Jinja, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Uganda frygter at blive forfulgt eller dræbt, fordi han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hans familie i 2008 fandt ud af, at han er homoseksuel. Faderen tæskede ansøgeren og sagde, at han ikke længere ville have noget med ansøgeren at gøre. Ansøgeren tog herefter tilbage til Kampala, hvor han gik i skole. Ansøgeren har ikke haft kontakt til sin familie siden episoden i 2008. I slutningen af 2009 mødte ansøgeren […], som han blev kæreste med. De spillede musik i samme band. Ansøgeren flyttede ind hos  kæresten. Kæresten var aktiv i kampen for homoseksuelles rettigheder og skrev bl.a. blogs. A opfordrede ansøgeren til at bruge sine kreative evner som fotograf i kampen for homoseksuelles rettigheder. Ansøgeren lagde blandt andet billeder ud på sin hjemmeside og skrev om homoseksuelles forhold på sin blog. I begyndelsen af 2011 blev ansøgeren og kæresten anholdt og bragt til en politistation. Det lykkedes kæresten at flygte. Ansøgeren blev mishandlet. Efter en uge blev ansøgeren løsladt uden betingelser. Ansøgeren flyttede ind hos en amerikansk missionær, […], som ansøgeren havde arbejdet for som fotograf. Ansøgeren boede hos missionæren indtil udrejsen i […] 2011. I denne periode var ansøgeren af og til uden for missionærens hjem og udførte forskellige opgaver som fotograf. Missionæren arrangerede og betalte for ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet finder i det hele at måtte tilsidesætte ansøgerens forklaring om sit asylmotiv. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at forklaringen indeholder divergenser og fremstår usandsynlig, og at den ud fra en samlet vurdering fremstår utroværdig. Flygtningenævnet har bl.a. lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet en meget vag og generel forklaring om væsentlige dele af sit asylmotiv, herunder om forholdet til kæresten, ansøgerens aktiviteter for homoseksuelles rettigheder og ansøgerens anholdelse og frihedsberøvelse. Som følge af den vage og generelle forklaring og tøvende besvarelse af spørgsmål fremstår forklaringen ikke selvoplevet. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren på en række punkter har forklaret divergerende, herunder om kærestens flugt, om omstændighederne ved løsladelsen, om kontakten til kæresten efter løsladelsen, om perioden fra løsladelsen til udrejsen, om kontakten til og problemerne for missionæren og om Facebook-profiler. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på flere punkter fremstår usandsynlig, herunder om anholdelsen, om kærestens flugt, om løsladelsen og om missionærens bistand til udrejsen. Ved vurderingen af troværdigheden af ansøgerens forklaring har Flygtningenævnet også lagt vægt på sagens tidsmæssige forløb, herunder at ansøgeren først søgte om asyl ca. 1 år efter indrejsen og efter, at ansøgeren havde fået afslag på en ansøgning om fortsat opholdstilladelse som studerende i Danmark. Ved vurderingen af troværdigheden har Flygtningenævnet også lagt vægt på, at ansøgeren har opholdt sig i Uganda i flere måneder i 2011 uden at opleve problemer, herunder at ansøgeren i denne periode udførte en række aktiviteter som fotograf, ligesom han har foretaget rejser til udlandet. Ved vurderingen af troværdigheden har Flygtningenævnet endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring ikke på nogen måde er støttet af de mange oplysninger, der er tilgængelige på internettet om ansøgeren, herunder ansøgerens profiler og hjemmeside. På den baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ugan/2013/5