Nævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk muganda og katolik af trosretning fra Kampala, Uganda. Ansøgeren har været medlem af organisationen ”Sexual Minorities in Uganda” (SMUG) siden 2010 og indtil udrejsen fra Uganda i foråret 2012. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Uganda frygter at blive tilbageholdt og dræbt af de ugandiske myndigheder eller lokalbefolkningen, fordi ansøgeren har udført aktiviteter for SMUG. Ansøgeren har til støtte herfor nærmere oplyst, at han siden 2010 har været tilknyttet SMUG, og at han havde til opgave at oplyse lokalbefolkningen i Kampala og omegn om forholdene for homoseksuelle i Uganda. I begyndelsen af 2011 blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af politiet, og han blev tilbageholdt og ført til politistationen i […], hvor han blev afhørt om, hvorvidt han havde tilknytning til SMUG samt om hans seksuelle orientering. Ansøgeren blev løsladt efter en dags tilbageholdelse, idet myndighederne manglede bevis. Ansøgeren genoptog sine aktiviteter for SMUG og i slutningen af 2011 blev han kontaktet telefonisk af en ven, der fortalte, at politiet var på vej til ansøgerens bopæl for at tilbageholde ham. Ansøgeren flygtede fra bopælen og tog ophold i byen […] i det sydlige Uganda. Ved hjælp af en ven fik ansøgeren udstedt et Schengenvisum til Danmark, og han indrejste i Danmark i foråret 2012 på sit ægte nationalitetspas. Flygtningenævnet finder ikke grund til at betvivle ansøgerens forklaring om at han, selvom han ikke selv er homoseksuel har været medlem af SMUG og udført informationsarbejde i den forbindelse. Flygtningenævnet finder heller ikke grund til at betvivle, at ansøgeren i begyndelsen af 2011 blev anholdt, men løsladt efter en dag uden nærmere betingelser. Flygtningenævnet bemærker, at SMUG er en lovlig organisation, og at medlemskab af organisationen ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren ikke har oplyst om chikane eller overgreb fra lokalbefolkningen i anledning af sit arbejde i et sådant omfang, at dette kunne være asylbegrundende. Ansøgeren har som aktuel baggrund for sin udrejse forklaret, at han var eftersøgt af de ugandiske myndigheder, der havde henvendt sig på bopælen og foretaget ransagning. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder ikke at kunne lægge denne forklaring til grund, og lægger herved vægt på, at ansøgeren har kunnet opholde sig i landet i fire måneder efter at den angivelige henvendelse på bopælen, og at han har kunnet udrejse legalt og problemfrit på eget pas med visum til Danmark. Ansøgeren har til Flygtningenævnet forklaret, at passet blev forevist af andre som han fulgtes med, men Flygtningenævnet har lagt vægt på at han til Udlændingestyrelsen forklarede, at han selv foreviste passet flere gange ved udrejsen. Flygtningenævnet tillægger det også en vis vægt, at ansøgeren først søgte om asyl efter ni dages ophold i Danmark til trods for at han allerede i lufthavnen havde mulighed for at komme i kontakt med de danske myndigheder. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ugan/2013/1
