Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk muganda og katolik fra Gomba, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Uganda frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin ægtefælle, myndigheder og ukendte personer, fordi hun blev opdaget i at have sex med en anden kvinde. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun, siden hun var seks år, har kunnet lide piger. Da hun var 13 år, indledte hun et seksuelt forhold til sin veninde, [A]. Deres forhold varede i otte til 12 måneder, hvorefter [A] flyttede fra landsbyen, og de mistede kontakten. [I efteråret] 2014 fødte ansøgeren sin første søn, [B], som følge af en voldtægt begået af hendes svoger. [I foråret] 2008 fødte ansøgeren sin anden søn, [C], som hun fik sammen med sin ægtefælle. I 2014 mødte ansøgeren tilfældigt [A], og i [slutningen af] 2014 indledte de igen et seksuelt forhold. [I sommeren] 2015 deltog ansøgeren og [A] i en fest. De blev til festen af en mand opdaget i at have sex på et toilet. Manden begyndte at råbe af dem, og andre gæster kom til og udsatte ansøgeren for fysiske overgreb. Ansøgeren hørte en råbe: ”Det er [A]s mor”. De fysiske overgreb stod på i ti til 15 minutter, hvorefter der lød geværskud, og gæsterne flygtede. Ansøgeren gemte sig ved poolbordet bag ved en stor sukkerplante og listede sig væk, mens nogle af gæsterne var optaget af at tale med politiet. Ansøgeren tog ophold hos [D], som var [A]s chauffør. Tre dage senere tog ansøgeren kontakt til sin søster og mødtes med hende for at få penge til udrejsen. Mens ansøgeren opholdt sig hos [D] fortalte han, at ansøgerens ægtefælle ledte efter ansøgeren og havde smadret hendes frisørsalon. Ansøgeren udrejste af Uganda den [dato i sommeren] 2015, efter at have opholdt sig hos [D] i fem uger, ved at krydse grænsen til Kenya i bil. Efter udrejsen har ansøgeren fået at vide, at hendes søster har måttet flygte fra sin landsby efter at være blevet chikaneret på grund af ansøgerens seksuelle orientering. Ansøgeren har fået at vide af [A], at hun har oplyst myndighederne om, at det var ansøgeren, som hun havde et homoseksuelt forhold til. Flygtningenævnet er enig med Udlændingestyrelsen i, at ansøgeren på flere punkter har forklaret så uoverensstemmende, usammenhængende og om visse forhold utroværdigt, at det er vanskeligt at lægge den del af hendes forklaring, der angår asylmotivet, til grund. Ansøgeren har således forklaret forskelligt og helt usammenhængende om hendes kontakt til søsteren efter den episode, der gav anledning til hendes flugt, og om hendes kontakt i øvrigt til personer i Uganda efter hendes udrejse, herunder en kontakt der angår et byggeprojekt, som ansøgeren tilsyneladende har igangsat i Uganda. Hertil kommer, at ansøgeren tillige har forklaret forskelligt om sin identitet til de ungarske og græske myndigheder, over for hvem hun har oplyst at være congolesisk statsborger, ligesom hun har oplyst forskellige navne i alle de lande, hun ses registreret i. Også ansøgerens forklaring om den episode, hvor hun blev opdaget på et toilet sammen med sin kæreste, og som gav anledning til flugten, har for nævnet været uoverensstemmende og udbyggende, ligesom den desuden forekommer helt usandsynlig og konstrueret. På denne baggrund kan nævnet i hvert fald ikke lægge til grund, at ansøgeren er blevet opdaget i forbindelse med et homoseksuelt forhold, og at hun på denne baggrund skulle være efterstræbt af hverken sin ægtefælle eller andre i Uganda. Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at hun er homoseksuel. Det fremgår af baggrundsoplysninger om homoseksuelles forhold i Uganda, at om end forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, er LGBT-personer ikke udsat for rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne, jf. blandt andet rapporterne fra Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fact finding mission til Kampala i Uganda, "Situation of LGBT persons in Uganda", udgivet januar 2014, US Department of State – 2013 Country Report on Human Rights Practices, UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda af 10. april 2014. Det fremgår videre, at uanset, at homoseksualitet ifølge Penal Code Act 1950, Section 145, er ulovligt, er ingen personer blevet dømt for homoseksualitet. Ydermere fremgår det, at Ugandas forfatningsdomstol den 1. august 2014 besluttede at annullere den omdiskuterede Anti-Homosexuality Act fra 2014, jf. således Organization for Refugee, Asylum and Migration – Country of Origin Report: Sexual and Gender Minorities, udgivet oktober 2014. Af nyere baggrundsrapporter om forholdene for homoseksuelle i Uganda fremgår det ligeledes, at forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, men at der fortsat ikke er oplysninger om rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighedernes side, jf. bl.a. Human Rights Watch's World Report 2018 – Uganda, udgivet den 18. januar 2018, Amnesty Internationals Annual Report 2017/18 – Uganda, udgivet 22. februar 2018, Freedom House, Freedom in the World 2017 – Uganda, udgivet 12. juli 2017 og rapport fra UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Orientation and Gender Identity, udgivet januar 2017. Det fremgår af baggrundsoplysningerne imidlertid endvidere, at homoseksuelle er i risiko for at blive udsat for diskrimination, trusler og overgreb i Uganda fra navnlig lokalbefolkningens side, hvilken risiko navnlig er til stede for personer, hvis seksuelle identitet er ”outwardly visible”, jf. rapport fra UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Orientation and Gender Identity, udgivet januar 2017. Ansøgeren har forklaret, at hun er efterstræbt af sin mandlige ægtefælle og muligvis lokalbefolkningen, idet de skulle have opnået kendskab til den episode, som begrundede ansøgerens flugt. Allerede fordi nævnet imidlertid som anført ovenfor har lagt til grund, at denne episode ikke har fundet sted, og at ansøgerens forklaring om, at hun som følge af denne episode skulle være efterstræbt, er blevet tilsidesat som utroværdig, er der ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Uganda, alene på grund af sin homoseksualitet, vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ugan/2019/3/DH
