Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk muganda og kristen fra Mukono, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Uganda frygter at blive slået ihjel af sin familie eller fængslet af myndighederne, fordi hun er homoseksuel. Ansøgeren frygter herudover at blive ekskluderet af befolkningen, fordi hun er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i 1995 påbegyndte et traditionelt ritual, hvor man udvider sine ydre kønsorganer. I 1997 fortsatte hun ritualet sammen med sin veninde [A]. I forbindelse med ritualet, første ansøgeren at penetrere [A] med sine fingre. [A] tilkaldte opsynsdamen og fortalte hende, hvad der var sket. Ansøgerens far blev derefter tilkaldt. Han besluttede, at ansøgeren skulle flytte skole, og at de skulle flytte til en anden landsby. I 1999 forbød ansøgerens far ansøgeren at fortsætte i skolen, da han mistænkte ansøgeren for at være homoseksuel og have et forhold til veninden, [B]. Ansøgeren flyttede derefter hjem til sin faster. Ansøgeren fik på et tidspunkt at vide, at hun skulle leve sammen med en mand ved navn [C]. De flyttede sammen i 2002. I 2004 fik ansøgeren et barn med [C], men i 2005 flyttede hun fra [C] og deres fælles datter. Ansøgeren følte, at hun ikke var i stand til at opdrage et barn. Hun fortsatte sit forhold til [B]. Under et besøg hos [B] i 2008 blev ansøgeren opsøgt af sin familie og [C]. Ansøgeren blev udsat for fysiske overgreb, og [C] råbte, at ansøgeren havde vanæret ham. Ansøgeren mistede bevidstheden under overfaldet og vågnede op på et hospital, hvor hun var indlagt i en måned. I 2009 udrejste ansøgeren af Uganda. Hun rejste til Tyskland, men blev sendt tilbage til Uganda. Ansøgeren blev herefter fængslet i tre måneder i Uganda, fordi hun havde anvendt et falsk pas ved udrejsen. I 2010 udrejste ansøgeren igen af Uganda. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren er homoseksuel. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om overfaldet og modsætningsforholdet til familien og [C] til grund. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om både overfaldet og omstændighederne i øvrigt fremstår udbyggende, divergerende og udetaljerede. Hun har således forklaret udbyggende om overfaldet i 2008, idet hun ikke nævnte dette overfald til den første samtale med Udlændingestyrelsen, men først nævnte overfaldet til den anden samtale med Udlændingestyrelsen. Hun har endvidere forklaret udbyggende om trusler fra sin faster. Hun har således ikke nævnt, at fasteren skulle have fremsat trusler mod hende ved anden samtale med Udlændingestyrelsen, hvor hun havde fået kontakt med fasteren, men først forklaret om disse trusler under nævnsmødet. Hun har forklaret divergerende om, hvornår det første kys med [B] fandt sted og om [Cs] alder. Ansøgerens forklaring fremstår generelt udetaljeret. Hun har således ikke været i stand til at forklare nærmere om [Cs] og familiens interesse i hende efter flere år uden kontakt, eller om hvordan [C] og familien fandt frem til hende hos [B]. Hun har endvidere forklaret udetaljeret om [B] og [Bs] forhold og som sit kendskab til [Bs] familie. Den omstændighed, at ansøgeren ikke ansøgte om asyl i 2009, da hun var i Tyskland, understøtter ikke hendes forklaring om overfaldet og den angivelige fortsatte fare, ligesom hendes et år lange ophold i Uganda efter det angivelige overfald, ikke understøtter hendes forklaring. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun som følge af sin homoseksualitet har været udsat for asylbegrundende overgreb i Uganda. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det af baggrundsoplysninger om homoseksuelles forhold i Uganda fremgår, at om end forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, er LGBT-personer ikke udsat for rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne, jf. blandt andet rapporterne fra Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fact finding mission til Kampala i Uganda, "Situation of LGBT persons in Uganda", udgivet januar 2014, US Department of State – 2013 Country Report on Human Rights Practices, UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda af 10. april 2014. Det fremgår videre, at uanset, at homoseksualitet ifølge Penal Code Act 1950, Section 145, er ulovligt, er ingen personer blevet dømt for homoseksualitet. Ydermere fremgår det, at Ugandas forfatningsdomstol den 1. august 2014 besluttede at annullere den omdiskuterede Anti-Homosexuality Act fra 2014, jf. således Organization for Refugee, Asylum and Migration – Country of Origin Report: Sexual and Gender Minorities, udgivet oktober 2014. Af nyere baggrundsrapporter om forholdene for homoseksuelle i Uganda fremgår det ligeledes, at forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, men at der fortsat ikke er oplysninger om rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighedernes side, jf. bl.a. Human Rights Watch's World Report 2018 – Uganda, udgivet den 18. januar 2018, Amnesty Internationals Annual Report 2017/18 – Uganda, udgivet 22. februar 2018, Freedom House, Freedom in the World 2017 – Uganda, udgivet 12. juli 2017 og rapport fra UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Orientation and Gender Identity, udgivet januar 2017. Det fremgår af baggrundsoplysningerne imidlertid endvidere, at homoseksuelle er i risiko for at blive udsat for diskrimination, trusler og overgreb i Uganda fra navnlig lokalbefolkningens side, hvilken risiko navnlig er til stede for personer, hvis seksuelle identitet er ”outwardly visible”, jf. rapport fra UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Orientation and Gender Identity, udgivet januar 2017. Derudover fremgår det, at der siden 2012 årligt er arrangeret Uganda Prides, og at møder arrangeret af LGBT-organisationer, herunder også Uganda Prides, er blevet opløst af politiet ved flere lejligheder. Det fremgår endvidere, at der er en fremherskende traditionel og kulturel misbilligelse af homoseksualitet, at homofobi er udbredt, og at der ofte er forvirring om, hvad det indebærer at være LGBT. Selv om der er en stærk ugandisk offentlig opinion mod homoseksualitet, findes der imidlertid en række organisationer, primært i Kampala, der aktivt og åbent debatterer LGBT-rettigheder og også forfølger sager om LGBT-rettigheder ved domstolene. Der er endvidere etableret støttenetværker for homoseksuelle. Flygtningenævnet finder herefter, at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Uganda, alene på grund af sin homoseksualitet, vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ugan/2018/9/HHU
