Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk muganda og agnostiker fra […], Wakiso-distriktet, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive fængslet af myndighederne, slået ihjel af lokalbefolkningen eller sin tidligere ægtefælle, fordi hun er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun indledte et forhold til en kvinde, [A], i 2008. I 2010 pressede ansøgerens tante hende til at indlede et forhold med hendes tidligere kæreste, [B]. Ansøgeren og [B] flyttede efter kort tid sammen. Hendes forhold med [A] fortsatte i skjul, når [B] var på forretningsrejse. [En nærmere angiven dato i sommeren] 2015 kom [B] for tidligt hjem fra en af sine forretningsrejser, og han fandt ansøgeren og [A] i seng med hinanden. [B] var fulgtes med to kollegaer, og sammen overfaldt de ansøgeren og [A] med slag og spark. På grund af råb og støj fra overfaldet, samledes naboerne og blev bekendte med ansøgeren og [A]s forhold. Nogle af naboerne deltog i overfaldet, mens andre begyndte at samle dæk med henblik på at brænde ansøgeren og [A]. Overfaldet blev stoppet af politiet, som hjalp ansøgeren og [A] i tøjet og førte dem væk fra stedet. [A] var så medtaget af sine skader, at hun måtte køres på hospitalet. Ansøgeren blev kørt til politistationen, hvor hun blev afhørt. Ansøgeren fortalte en kvindelig politibetjent, at hun var blevet overfaldet, fordi hun var homoseksuel. Politibetjenten blev aggressiv og chikanerede ansøgeren verbalt. Ansøgeren fik lov til at kontakte sin kusine, […], som kunne hente ansøgeren på politistationen dagen efter. Dagen efter betalte [ansøgerens kusine] den kvindelige politibetjent bestikkelse, så ansøgeren kunne forlade politistationen. Derefter opholdt hun sig i skjul på en gård, hvor [kusinen] arbejdede, i omkring fire måneder. Halvanden måneds tid senere mødte [ansøgerens kusine] [B] i Kampala, hvor han sagde, at han ville slå ansøgeren ihjel, hvis han fandt hende. Ansøgerens mor har endvidere sagt, at hun ville ønske, at ansøgeren var blevet slået ihjel under overfaldet. Ansøgeren udrejste [en nærmere angiven dato i efteråret] 2015 fra Entebbe lufthavn med [A]s veninde, […], som skaffede udrejsepapirer og betalte lufthavnspersonalet bestikkelse. Ansøgeren har efter sin indrejse i Danmark haft kontakt med andre homoseksuelle, deltaget i Pride-arrangementer og er blevet medlem af LGBT Asylum i Danmark, hvor hun blandt andet har deltaget i foreningens møder. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er homoseksuel. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om overfaldet og modsætningsforholdet til politiet til grund. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om både overfaldet og biomstændighederne fremstår udetaljeret og usammenhængende. Hun har således forklaret udetaljeret og usammenhængende om tantens interesse i, at ansøgeren som muslim og klanmedlem skulle leve sammen med en mand i et forhold med henblik på at føre slægten videre, når forholdet ikke var et ægteskab. Hun har endvidere forklaret udetaljeret og usammenhængende om sit otte år lange forhold til [A], herunder om sit kendskab til [A], [A]s familie, venner, arbejde og tilhørssteder samt om sine bestræbelser på at finde [A] og om selve overfaldet og mandens, vennernes og naboernes ageren under overfaldet og mandens efterfølgende opførsel herunder i forbindelse med den forholdsvis værdifulde forretning, som ansøgeren angiveligt forlod i 1½ måned, før hun afhændede den. Endelig har hun forklaret udetaljeret og usammenhængende om omstændighederne ved afhøringen hos politiet og politiets viden om baggrunden for overfaldet. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring og hendes fremtræden for nævnet, at forklaringen om overfaldet og det efterfølgende forløb hos politiet fremstod ureflekteret og mekanisk. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun som følge af sin homoseksualitet har været udsat for overgreb. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det af baggrundsoplysninger om homoseksuelles forhold i Uganda fremgår, at om end forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, er LGBT-personer ikke udsat for rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne, jf. blandt andet rapporterne fra Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fact finding mission til Kampala i Uganda, "Situation of LGBT persons in Uganda", udgivet januar 2014, US Department of State – 2013 Country Report on Human Rights Practices, UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda af 10. april 2014. Det fremgår videre, at uanset, at homoseksualitet ifølge Penal Code Act 1950, Section 145, er ulovligt, er ingen personer blevet dømt for homoseksualitet. Ydermere fremgår det, at Ugandas forfatningsdomstol den 1. august 2014 besluttede at annullere den omdiskuterede Anti-Homosexuality Act fra 2014, jf. således Organization for Refugee, Asylum and Migration – Country of Origin Report: Sexual and Gender Minorities, udgivet oktober 2014. Af nyere baggrundsrapporter om forholdene for homoseksuelle i Uganda fremgår det ligeledes, at forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, men at der fortsat ikke er oplysninger om rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighedernes side, jf. bl.a. Human Rights Watch's World Report 2018 – Uganda, udgivet den 18. januar 2018, Amnesty Internationals Annual Report 2017/18 – Uganda, udgivet 22. februar 2018, Freedom House, Freedom in the World 2017 – Uganda, udgivet 12. juli 2017 og rapport fra UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Orientation and Gender Identity, udgivet januar 2017. Det fremgår af baggrundsoplysningerne imidlertid endvidere, at homoseksuelle er i risiko for at blive udsat for diskrimination, trusler og overgreb i Uganda fra navnlig lokalbefolkningens side, hvilken risiko navnlig er til stede for personer, hvis seksuelle identitet er ”outwardly visible”, jf. rapport fra UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Orientation and Gender Identity, udgivet januar 2017. Derudover fremgår det, at der siden 2012 årligt er arrangeret Uganda Prides, og at møder arrangeret af LGBT-organisationer, herunder også Uganda Prides, er blevet opløst af politiet ved flere lejligheder. Det fremgår endvidere, at der er en fremherskende traditionel og kulturel misbilligelse af homoseksualitet, at homofobi er udbredt, og at der ofte er forvirring om, hvad det indebærer at være LGBT. Selv om der er en stærk ugandisk offentlig opinion mod homoseksualitet, findes der imidlertid en række organisationer, primært i Kampala, der aktivt og åbent debatterer LGBT-rettigheder og også forfølger sager om LGBT-rettigheder ved domstolene. Der er endvidere etableret støttenetværker for homoseksuelle. Flygtningenævnet finder herefter, at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Uganda, alene på grund af sin homoseksualitet, vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ugan/2018/8/JABP
