Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk mukiga og ateist fra Kampala, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Uganda frygter at blive slået ihjel af de ugandiske myndigheder og af befolkningen, idet hun er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun har været bevidst om sin seksualitet siden 2003. Hendes far tvang hende til at indgå ægteskab, ligesom han skaffede hende til Europa for at undgå konflikter i den anledning. I maj 2015 rejste ansøgeren tilbage til Uganda. I maj 2015 blev ansøgeren inviteret til farens bopæl. Da ansøgeren ankom, blev hun tvunget ud af huset af sin stedmor. Uden for huset blev ansøgeren angrebet af adskillige mennesker, der råbte skældsord og slog og sparkede hende. De ville brænde hende på grund af, at hun var homoseksuel. En ukendt person fik overbevist menneskemængden om, at han ville tage ansøgeren til myndighederne. Personen tog i stedet ansøgeren til et motel, hvor han forlod hende. Dagen efter tog ansøgeren hjem til [A], som hentede ansøgerens pas og penge på svigermorens bopæl. I maj 2015 udrejste ansøgeren legalt af Uganda med fly. Efter sin udrejse af Uganda har ansøgeren fået at vide, at [A] er blevet overfaldet, da hun henledte sig til ansøgerens far, og ansøgerens svigermor er flyttet til en ukendt adresse med ansøgerens to børn. Ansøgeren ved heller ikke, hvor hendes ægtefælle befinder sig. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren er således homoseksuel og har været udsat for et overfald fra civilbefolkningen i forbindelse med et besøg på farens bopæl. Overfaldet må anses for initieret af ansøgerens stedmor. Ansøgeren har ikke herudover været udsat for overgreb fra familiens, civilbefolkningens eller myndighedernes side. For så vidt angår ansøgerens forklaring om sin seksualitet bemærker nævnet, at det af baggrundsoplysninger om homoseksuelles forhold i Uganda fremgår, at om end forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, er LGBT-personer ikke udsat for rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne, jf. blandt andet rapporterne fra Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fact finding mission til Kampala i Uganda, "Situation of LGBT persons in Uganda", udgivet januar 2014, US Department of State – 2013 Country Report on Human Rights Practices, UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda af 10. april 2014. Det fremgår videre, at uanset, at homoseksualitet ifølge Penal Code Act 1950, Section 145, er ulovligt, er ingen personer blevet dømt for homoseksualitet. Ydermere fremgår det, at Ugandas forfatningsdomstol den 1. august 2014 besluttede at annullere den omdiskuterede Anti-Homosexuality Act fra 2014, jf. således Organization for Refugee, Asylum and Migration – Country of Origin Report: Sexual and Gender Minorities, udgivet oktober 2014. Af nyere baggrundsrapporter om forholdene for homoseksuelle i Uganda fremgår det ligeledes, at forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, men at der fortsat ikke er oplysninger om rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighedernes side, jf. bl.a. Human Rights Watch's World Report 2018 – Uganda, udgivet den 18. januar 2018, Amnesty Internationals Annual Report 2017/18 – Uganda, udgivet 22. februar 2018, Freedom House, Freedom in the World 2017 – Uganda, udgivet 12. juli 2017 og rapport fra UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Orientation and Gender Identity, udgivet januar 2017. Det fremgår af baggrundsoplysningerne imidlertid endvidere, at homoseksuelle er i risiko for at blive udsat for diskrimination, trusler og overgreb i Uganda fra navnlig lokalbefolkningens side, hvilken risiko navnlig er til stede for personer, hvis seksuelle identitet er ”outwardly visible”, jf. rapport fra UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Orientation and Gender Identity, udgivet januar 2017. Derudover fremgår det, at der siden 2012 årligt er arrangeret Uganda Prides, og at møder arrangeret af LGBT-organisationer, herunder også Uganda Prides, er blevet opløst af politiet ved flere lejligheder. Det fremgår endvidere, at der er en fremherskende traditionel og kulturel misbilligelse af homoseksualitet, at homofobi er udbredt, og at der ofte er forvirring om, hvad det indebærer at være LGBT. Selv om der er en stærk ugandisk offentlig opinion mod homoseksualitet, findes der imidlertid en række organisationer, primært i Kampala, der aktivt og åbent debatterer LGBT-rettigheder og også forfølger sager om LGBT-rettigheder ved domstolene. Der er endvidere etableret støttenetværker for homoseksuelle. Flygtningenævnet finder, at det overfald, som ansøgeren var udsat for i maj 2015, fra civilbefolkningens side, var et enkeltstående forhold og havde sammenhæng med, at hun opsøgte familien. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Uganda, alene på grund af sin homoseksualitet, vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Ugan/2018/7/SME
