Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk lugbara og katolik fra [det vestlige] Uganda. Ansøgeren har været aktivt medlem af det ugandiske parti ’Forum for Democratic Change’ siden 2005. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Uganda frygter at blive slået ihjel af de ugandiske myndigheder, fordi hun har været aktiv i oppositionspartiet ’Forum for Democratic Change’(FDC). Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun i 2005 tilsluttede sig partiet ’Forum for Democratic Change’, fordi hun mente, at partiet ville kunne fremme retfærdigheden i Uganda, såfremt partiet kom til magten. Efter at have tilsluttet sig ’Forum for Democratic Change’ udførte hun aktiviteter for partiet. Hun har blandt andet i 2005 holdt en tale, og hun har forsøgt at hverve medlemmer og uddelt partitørklæder. I september 2015 blev ansøgeren anholdt og fængslet i to uger af de ugandiske myndigheder i den nordlige del af Uganda. Hun blev anholdt og fængslet, fordi hun blev beskyldt for at være tilhænger af det forkerte parti. [I efteråret] 2015 blev ansøgeren fundet af en somalisk chauffør fundet bevidstløs og bundet på hænder og fødder i Mabira-skoven i det centrale Uganda. Chaufføren tog sig efterfølgende af ansøgeren, og da hun et par dage senere kom til bevidsthed, kørte hun med somalieren til Arua, hvor hun opholdt sig i tre dage, inden hun udrejste af Uganda i somalierens bil. Flygtningenævnet kan i det væsentlige ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Ansøgeren har efter sin forklaring været et menigt ikke-registreret medlem af FDC. Hendes aktiviteter har bestået i mundtlig lokal hvervning i 2005 og igen op til valget i 2015. Der er tale om et legalt parti, som er det største oppositionsparti i Uganda med repræsentation i parlamentet. Ansøgeren har på forespørgsel demonstreret ringe konkret viden om partiets aktiviteter om mærkesager. Flygtningenævnet kan ikke afvise, at ansøgeren som oplyst er blevet anholdt på vej bort fra markedet sammen med fire andre personer, at hun ved anholdelsen blev slået af politiet, og at hun herefter var fængslet i 14 dage. Efter ansøgerens forklaring blev hun end ikke registreret ved navn af politiet, der blev ikke oprettet en sag, og hun blev ikke afhørt. Ansøgeren har på den baggrund ikke sandsynliggjort, at anholdelsen skyldtes hendes politiske aktiviteter. Ansøgerens forklaring om det efterfølgende hændelsesforløb kan ikke lægges til grund. Ansøgeren har på udtrykkelig forespørgsel oplyst, at hun intet konkret husker om, hvad der skete, fra hun opholdt sig i fængselscellen, og indtil hun vågnede op i somalierens bil. Ansøgeren har forklaret afglidende omkring dette hændelsesforløb. Hun har endvidere på den ene side forklaret, at somalieren oplyste, hvorledes han havde fundet hende, at han havde behandlet hende med antibiotika, at hun havde været i bilen i to døgn, og at han rådede hende til at forlade Uganda. På den anden side har hun forklaret, at hun kun i meget begrænset omfang kunne tale med somalieren på grund af sproglige vanskeligheder. Det forekommer ikke sandsynligt, at somalieren overhovedet kunne være i stand til at hjælpe ansøgeren som forklaret. Det forekommer endvidere ikke sandsynligt, at politiet, frem for at løslade ansøgeren, eventuelt mod kaution, skulle ulejlige sig med at transportere ansøgeren i bevidstløs tilstand til et skovområde liggende syv til otte timers kørsel fra fængslet i Arua. Ansøgeren har forklaret afglidende på konkrete spørgsmål om, hvorfor hun forlod Uganda uden at kontakte sin søn, og hvorledes hun kunne finansiere rejsen. Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Uganda risikerer konkret og individuel forfølgelse som følge af sine aktiviteter for FDC. Da ansøgeren derfor ikke opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ugan/2017/5/EMU
