ugan201711

Nævnet stadfæstede i december 2017. Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk muganda og kristen fra […], Buigwe-distriktet, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Uganda frygter at blive slået ihjel af familien til kvinden [A], som ansøgeren har haft et forhold til. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Uganda frygter, at lokalbefolkningen eller myndighederne vil slå hende ihjel, fordi de har fået kendskab til, at hun er homoseksuel. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter kvinden [B], som tvang ansøgeren til at prostituere sig i Tyrkiet, og som ansøgeren skylder et større pengebeløb. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun, da hun var 17 år, mødte [A] på den kostskole, de begge gik på. Efter tre måneder havde ansøgeren og [A] første gang seksuelt samkvem. [A] forlod kostskolen tre til fire måneder før ansøgeren, og da hun stoppede på kostskolen, mistede de kontakten. Omkring ét år senere mødte ansøgeren [A] på den restaurant, hvor ansøgeren arbejdede. Ved dette møde fik ansøgeren [A´s] telefonnummer, hvorefter de indledte et forhold. I perioden fra 2011 til 2014 mødtes ansøgeren og [A] to til tre gange om måneden på Hotel […] i Mnengo, hvor de havde seksuelt samkvem. På et tidspunkt blev forholdet opdaget af [A’s] far, der er en højtstående person indenfor politiet eller militæret. Faren krævede [A] tvangsgiftet med en mand, hvilket [A] afviste og fortalte sin far, at hun var i et forhold med ansøgeren. [A] stak herefter af hjemmefra og flygtede hjem til ansøgeren, hvorfra hun tog hjem til sin tante. To mænd opsøgte efterfølgende ansøgeren på arbejdspladsen. I [efteråret] 2014 opsøgte [A’s] fars folk ansøgerens Bedste på dennes bopæl, i hvilken forbindelse det blev sagt, at ansøgeren skulle lade [A] være i fred, ligesom ansøgerens Bedste blev truet. Bedste blev efterfølgende dræbt. Ansøgeren er sikker på, at det er [A’s] far, der står bag drabet. Efterfølgende blev ansøgeren og [A] overfaldet til en fodboldkamp. Ansøgeren mistænker [A’s] far for at stå bag overfaldet, idet hun tror, [A’s] far havde sendt agenter ud for at holde øje med dem. Efter overfaldet fandt [A] en anden bopæl til ansøgeren, således at hun kunne være i sikkerhed. Ansøgeren boede her frem til sin udrejse af Uganda. Ansøgeren udrejste i [foråret] 2015 af Uganda til Tyrkiet sammen med [A’s] tante, [B], der tvang ansøgeren til prostitution i Tyrkiet. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er homoseksuel. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret konsistent om sin seksuelle orientering, og der ses ikke holdepunkter for at tilsidesætte denne forklaring. De generelle forhold for LGBT-personer i Uganda er belyst i blandt andet ILGA, State-Sponsored Homophobia, A world Survey of Sexual Orientation Laws: Criminalisation, Protection and Recognition, udgivet maj 2017, UK Home Office, Country Policy and Information Note, Uganda: Sexual orientation and gender identity, udgivet januar 2017, Human Rights Watch: World Report 2017 – Uganda, udgivet 12. januar 2017, Amnesty International Report 2016/17, The State of the World’s Human Rights – Uganda, udgivet 22. februar 2017, Regeringskansliet, Utrikesdepartementet: Mänskliga rättigheter, demokrati och rättsstatens principer i Uganda 2015–2016, udgivet april 2016, US Department of State, Country Reports on Human Rights Practices for 2016, Uganda, udgivet 3. marts 2017, og Freedom House, Freedom in the World 2016 – Uganda, udgivet 10. maj 2016. Det fremgår af de aktuelle baggrundsoplysninger, at selvom forholdene for homoseksuelle i Uganda kan være vanskelige, er LGBT-personer ikke udsat for rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne eller befolkningen. Ugandas forfatningsdomstol besluttede den 1. august 2014 at annullere den omdiskuterede Anti-Homosexuality Act 2014, og myndighederne har besluttet ikke at genfremsætte lovforslaget. Selvom homoseksualitet ifølge Penal Code Act 1950, Section 145, er ulovligt, er ingen personer blevet dømt for homoseksualitet. Endvidere fremgår det, at chefen for det ugandiske politi har givet ordre til ikke at forfølge personer på grundlag af deres seksualitet eller kønsidentitet. Derudover fremgår det, at der siden 2012 årligt er arrangeret Uganda Prides, og at møder arrangeret af LGBT-organisationer, herunder også Uganda Prides, er blevet opløst af politiet ved flere lejligheder.   Det fremgår endvidere af de aktuelle baggrundsoplysninger, at der er en fremherskende traditionel og kulturel misbilligelse af homoseksualitet, at homofobi er udbredt, og at der ofte er forvirring om, hvad det indebærer at være LGBT. Selv om der er en stærk ugandisk offentlig opinion mod homoseksualitet, findes der en række organisationer, primært i Kampala, der aktivt og åbent debatterer LGBT-rettigheder og også forfølger sager om LGBT-rettigheder ved domstolene. Der er endvidere etableret støttenetværker for homoseksuelle. Det fremgår videre, at LGBT-spørgsmål drøftes i de større byer, mens det i andre dele af landet er tabubelagt. På grundlag heraf finder Flygtningenævnet, at den omstændighed, at ansøgeren er homoseksuel ikke sig selv kan føre til asyl. Nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet vedrørende [A] til grund, fordi forklaringen på flere væsentlige punkter er usammenhængende og forekommer konstrueret til lejligheden. Det forekommer således utroværdigt, at ansøgerens Bedste skulle være blevet dræbt på grund af ansøgerens seksualitet, mens ansøgeren selv alene var blevet opsøgt kortvarigt på sin arbejdsplads. Ansøgeren har endvidere afgivet forskellige forklaringer om, hvornår i forløbet Bedste blev opsøgt, idet hun under oplysnings- og motivsamtalen den 9. marts 2016 oplyste, at drabet på Bedste fandt sted i januar 2015, og at [A] og hun var til fodboldkampen i december 2014. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at [A] og hun gik til fodboldkampen efter drabet på Bedste, fordi [A] mente, at ansøgeren havde godt af at komme ud. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt om, hvad hun fik at vide af [A] om [A]s fars reaktion på oplysningen om, at [A] ikke ønskede at gifte sig, fordi hun var homoseksuel. Ansøgeren har således under gensamtalen den 11. januar 2017 forklaret, at [A] og hun aldrig har talt om, hvordan [A]s far reagerede, da [A] fortalte ham, at hun ikke ville giftes med den mand, som faderen havde fundet, mens ansøgeren under nævnsmødet har refereret, at [A]s far i situationen udtalte, at [A] bragte skam og vanære over ham. Endvidere har ansøgeren forklaret udbyggende om, at [A] skulle være flygtet fra sit hjem. Ansøgeren har således under oplysnings- og motivsamtalen den 9. marts 2016 og den efterfølgende samtale den 14. september 2016 intet forklaret om dette, hvorimod hun under gensamtalen den 11. januar 2017 har forklaret, at [A] flygtede fra sit hjem, da hun fandt ud af, at hun skulle giftes, og at hun efter et par dage hos ansøgeren tog ophold hos en tante. Nævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Uganda vil være i individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse hverken af [A]s familie eller lokalbefolkningen. Efter ansøgerens sparsomme oplysninger om [B] finder nævnet det endvidere ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Uganda risikerer forfølgelse på grund en konflikt med [B]. Ansøgeren har således alene oplyst, at [B] har sagt, at ansøgeren skylder 6000 dollars, og at ansøgeren formoder, at hun som følge heraf vil være i risiko for at blive fængslet, for at [B] kan inddrive pengene. Da Flygtningenævnet således ikke finder, at ansøgeren er i risiko for forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb som omfattet af § 7, stk. 2, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse.” ugan/2017/11/JHB.