Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk muganda og katolik af trosretning fra [by], Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Uganda frygter, at hun vil blive dræbt eller fængslet af myndighederne i en lang periode. Ansøgeren frygter endvidere lokalbefolkningen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun blev bevidst om sin seksualitet i teenageårene. I perioden 1998 til 2007 var ansøgerne i et kæresteforhold til kvinden [A]. I 2007 blev ansøgeren voldtaget af en taxachauffør og blev gravid. Barnet døde i forbindelse med fødslen. Ansøgeren boede hos sin onkel, men blev smidt ud, da hun blev gravid og lejede herefter et værelse i [by]. I 2008 indledte ansøgeren et seksuelt forhold til kvinden [B], hvem hun i 2010 flyttede sammen med. Udadtil fremstod de som veninder, og de holdt deres forhold skjult. [B] arbejdede meget i Tyrkiet og var ofte væk i mange måneder ad gangen. [B] havde tidligere et forhold med kvinden [C]. Dette forhold var dog sluttet efter, at [C]s mor havde set [B] og [C] have seksuelt samvær. Ansøgeren kender ikke de nærmere omstændigheder. [C] sås af og til med [B] og ansøgeren – de var venner. En dag havde [C]s mor set [C] sammen med [B] og ansøgeren i en bil. Moren kom efterfølgende i [foråret] 2014 ind på en bar, hvor hun højlydt beskyldte [B] og ansøgeren for at have fordærvet hendes datter. Det udviklede sig kaotisk på baren, og bartenderne bad dem forsvinde. Ansøgeren og [B] tog herefter hjem. Den følgende morgen kom politiet til bopælen sammen med [C]s mor. Ansøgeren og [B] blev taget med på politistationen, hvor ansøgeren og [B] var tilbageholdt i tre dage. Herefter blev de begge løsladt mod bestikkelse, som blev betalt af en af [B]s forretningsforbindelser. Løsladelsen skete på betingelse af, at ansøgeren skulle melde sig selv den efterfølgende fredag. Ansøgeren valgte ikke at efterkomme betingelsen og udrejste legalt af Uganda til Tyrkiet den [foråret] 2014 sammen med [B]. I Tyrkiet erfarede ansøgeren, at [B]s reelle beskæftigelse var menneskesmugling og prostitution. [B] forlangte, at ansøgeren skulle bidrage, hvorfor ansøgeren var nødsaget til at prostituere sig, indtil hun havde sparet penge nok op til at udrejse af Tyrkiet. Ansøgeren har ikke haft kontakt til [B] efter sin udrejse af Tyrkiet. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er homoseksuel. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret konsistent om sin seksuelle orientering. Nævnet har endvidere lagt vægt på udtalelsen fra [navngiven LGBT gruppe i Danmark] af [nærmere angiven dato i efteråret] 2017 og på brevet af [nærmere angiven dato i efteråret] 2017 fra [D]. På den baggrund finder nævnet ikke holdepunkter for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om sin seksualitet. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge den øvrige del af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at kvinden, der foranledigede ansøgeren og [B] arresteret, skulle være bekendt med, at ansøgeren og [B] var på den pågældende bar på det pågældende tidspunkt, og at hun desuden skulle være bekendt med ansøgerens bopæl, hvor ansøgeren boede sammen med [B]. Nævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet finder, at ansøgeren har forklaret udbyggende herom under nævnsmødet, hvor ansøgeren har forklaret, at [C]s mor havde søgt efter [B] i fire år. Flygtningenævnet finder herudover, at det har formodningen mod sig, at den ansvarshavende betjent mod bestikkelse skulle løslade ansøgeren og [B] alene på betingelse, at de skulle vende tilbage til arresten den følgende fredag, når samtidig henses til ansøgerens forklaring om, at den kvinde, der foranledigede ansøgeren og [B] arresteret, skulle være en velhavende og indflydelsesrig kvinde, som kunne få sagen bragt op til et højere niveau. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende og udbyggende forklaringer om opholdet hos [B]s bekendte [E], idet ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at de boede hos [E] i to uger, og at han hentede deres pas og andre private ting i deres lejlighed, og ikke noget om, at han var bortrejst i denne periode, mens hun til asylsamtalen først forklarede, at [E] var bortrejst i - de - to uger, og udbyggende, at han hentede deres pas og sørgede for visum i den første uge og derefter var bortrejst, og at det var ca. tre uger, at de opholdt sig hos [E]. Flygtningenævnet finder desuden, at det forekommer usandsynligt, at politiet ikke opsøgte [E]s bopæl, når henses til, at personen, der foranledigede ansøgeren og [B] arresteret, efter ansøgerens forklaring havde fået bragt sagen op på et højere niveau, sammenholdt med, at den bestukne betjent ringede til [E] og dermed havde dennes telefonnummer. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerens forklaring om denne del af ansøgerens asylmotiv - vedrørende en konkret konflikt med en kvinde og myndighederne - er utroværdig og konstrueret til lejligheden, og nævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring herom. Ved vurderingen af forholdene for LGBT-personer i Uganda har Flygtningenævnet lagt vægt på de senere års baggrundsoplysninger om forholdene for LGBT-personer i Uganda, herunder blandt andet de seneste rapporter fra ILGA, State-Sponsored Homophobia, A world Survey of Sexual Orientation Laws: Criminalisation, Protection and Recognition, udgivet maj 2017, UK Home Office, Country Policy and Information Note, Uganda: Sexual orientation and gender identity, udgivet januar 2017, Human Rights Watch: World Report 2017 – Uganda, udgivet 12. januar 2017, Amnesty International Report 2016/17, The State of the World’s Human Rights – Uganda, udgivet 22. februar 2017, Regeringskansliet, Utrikesdepartementet: Mänskliga rättigheter, demokrati och rättsstatens principer i Uganda 2015–2016, udgivet april 2016, US Department of State, Country Reports on Human Rights Practices for 2016, Uganda, udgivet 3. marts 2017, og Freedom House, Freedom in the World 2016 – Uganda, udgivet 10. maj 2016. Det fremgår af de aktuelle baggrundsoplysninger, at om end forholdene for homoseksuelle i Uganda kan være vanskelige, er LGBT-personer ikke udsat for rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne eller befolkningen. Ugandas forfatningsdomstol besluttede den 1. august 2014 at annullere den omdiskuterede Anti-Homosexuality Act 2014, og myndighederne har besluttet ikke at genfremsætte lovforslaget. Selvom homoseksualitet ifølge Penal Code Act 1950, Section 145, er ulovligt, er ingen personer blevet dømt for homoseksualitet. Endvidere fremgår det, at chefen (Inspector General) for det ugandiske politi har givet ordre til ikke at forfølge personer på grundlag af deres seksualitet eller kønsidentitet. Derudover fremgår det, at der siden 2012 årligt er arrangeret Uganda Prides, og at møder arrangeret af LGBT-organisationer, herunder også Uganda Prides, er blevet opløst af politiet ved flere lejligheder. Det fremgår endvidere af de aktuelle baggrundsoplysninger, at der er en fremherskende traditionel og kulturel misbilligelse af homoseksualitet, at homofobi er udbredt, og at der ofte er forvirring om, hvad det indebærer at være LGBT. Selv om der er en stærk ugandisk offentlig opinion mod homoseksualitet, findes der en række organisationer, primært i Kampala, der aktivt og åbent debatterer LGBT-rettigheder og også forfølger sager om LGBT-rettigheder ved domstolene. Der er endvidere etableret støttenetværker for homoseksuelle. Det fremgår videre, at LGBT-spørgsmål drøftes i de større byer, mens det i andre dele er tabubelagt. På grundlag af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at selvom ansøgeren er homoseksuel, er der ikke grundlag for at antage, at ansøgeren som følge heraf vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet bemærker, at det ikke gør nogen forskel, at ansøgeren er tilknyttet [navngiven LGBT-gruppe] i Danmark, idet ansøgeren ikke ses at være særligt profileret i den forbindelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ugan/2017/10/MJM
