Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk muganda og kristen af trosretning fra Kampala i Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Uganda frygter, at blive slået ihjel af [Ns] far, fordi han tror, at ansøgeren introducerede [N] for homoseksualitet, og at ansøgeren og [N] var kærester. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter at blive udsat for overgreb af myndighederne i Uganda på grund af hendes seksuelle orientering. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun blev kæreste med [S. K.] i 2011, hvorefter ansøgeren lærte hendes kusine, [N], at kende i 2013. [Efteråret] 2014 blev ansøgeren kidnappet af fire mænd. Ansøgeren blev kørt til en ukendt bygning, hvor hun blev låst inde i et rum. Ansøgeren var tilbageholdt i tre uger. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren udsat for grove fysiske overgreb, ligesom hun blev udsat for et seksuelt overgreb. I forbindelse med tilbageholdelsen fik ansøgeren at vide, at [Ns] far havde betalt de fire mænd for at slå ansøgeren ihjel, da han mente, at hun var kærester med [N]. Ansøgeren har oplyst, at hun alene har haft et venskabeligt forhold til [N]. Under tilbageholdelsen tilbød ansøgeren mændene, at hun ville betale penge til dem, hvis de ville løslade hende. Ansøgeren fik lov til at tage kontakt til din fætter, [E], og ansøgeren bad ham om at fremskaffe fem millioner ugandiske shilling. Ansøgerens fætter betalte pengene til kidnapperne på [efteråret] 2014, hvorefter ansøgeren blev løsladt samme dag på betingelse af, at hun skulle udrejse af Uganda. Ansøgeren udrejste af Uganda samme dag, som hun blev løsladt. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin bortførelse og konflikten med [Ns]far til grund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende, ligesom forklaringen ikke fremstår selvoplevet. Flygtningenævnets flertal har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om væsentlige forhold i forbindelse med bortførelsen. Til oplysnings- og motivsamtalen af [sommeren] 2015 har ansøgeren forklaret, at begge mænd, som sad på bagsædet, havde pistoler på sig. Til asylsamtalen af [foråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at hun kun så en mand med en pistol i bilen. Til oplysnings- og motivsamtalen af [sommeren] 2015 har ansøgeren endvidere forklaret, at hun blev afhørt den første dag under tilbageholdelsen, hvorimod ansøgeren til asylsamtalen af [foråret] 2016 har forklaret, at hun hverken blev afhørt, truet eller spurgt om noget den første dag. Til oplysnings- og motivsamtalen af [sommeren] 2015 har ansøgeren derudover forklaret, at manden, der udsatte ansøgeren for det seksuelle overgreb, var bevæbnet med både pistol og kniv. Til asylsamtalen af [foråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at manden kun havde en kniv. Endelig har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen af [sommeren] 2015 forklaret, at hun blev kørt til Mukono, hvor de udvekslede ansøgeren med løsesummen. Til asylsamtalen af [foråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at ansøgerens fætter kom med løsesummen til huset, hvor hun var tilbageholdt, hvorefter ansøgeren fik lov til at forlade det sted, hvor hun havde været kidnappet. Flertallet finder endvidere, at det forekommer mindre sandsynligt, at bortførerne slap ansøgeren fri, fordi hun lovede dem at forlade landet og aldrig vende tilbage, særligt henset til at de var hyret af en magtfuld person til at slå hende ihjel, og at løsesummen var 5.000.000 Uganda shilling. Endelig finder Flygtningenævnets flertal ansøgerens forklaring om selve bortførelsen utroværdig. Flertallet har herved lagt vægt på, at det forekommer mindre sandsynligt, at ansøgeren fulgte med en fremmed mand hen til en bil med tre andre fremmede mænd, fordi manden havde sagt, at nogen ville tale med hende, og at ansøgeren satte sig ind i bilen, fordi de fremmede mænd spurgte hende, om ikke hun kendte [S] og [N], hvorefter de tilbød hende et lift. Foreholdt dette under asylsamtalen af [foråret] 2016 har ansøgeren forklaret bl.a., at det også var meget svært at finde en taxa. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at manden sagde, at hun skulle med for at hilse på en, og at mændene fortalte, at de var i familie med [S] og [N]. Endvidere har ansøgeren for nævnet forklaret, at langt de fleste taxaer køres af privatpersoner, hvorfor hun ikke var utryg ved at køre med folk, hun ikke kendte. Flertallet finder, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnets flertal finder på den baggrund, at ansøgerens forklaring om sin bortførelse og konflikten med [Ns] far i det hele må forkastes som utroværdig og konstrueret. Flygtningenævnet kan ikke afvise, at ansøgeren er homoseksuel, men uanset om det lægges til grund, at ansøgeren er homoseksuel, finder et flertal i Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren alene som følge heraf vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger om homoseksuelle i Uganda, herunder blandt andet rapporterne fra Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fact finding mission til Kampala i Uganda, ”Situation of LGBT persons in Uganda”, udgivet januar 2014, US Department of State – 2013 Country Report on Human Rights Practices, UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda af 10. april 2014. Det fremgår af de aktuelle baggrundsoplysninger, at om end forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, er LGBT-personer ikke udsat for rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne. Det fremgår videre, at uanset homoseksualitet ifølge Penal Code Act 1950, Section 145, er ulovligt, er ingen personer blevet dømt for homoseksualitet, og der er endvidere etableret støttenetværker for homoseksuelle. Ydermere fremgår det, at Ugandas forfatningsdomstol den 1. august 2014 besluttede at annullere den omdiskuterede Anti-Homosexuality Act 2014. Flygtningenævnets flertal henviser herved blandt andet til UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Orientation and Gender Identity, udgivet august 2014, og Organization for Refugee, Asylum and Migration – Country of Origin Report: Sexual and Gender Minorities, udgivet oktober 2014. Flygtningenævnets flertal har endvidere i sit grundlag for vurderingen af sagen inddraget de nyeste baggrundsrapporter om forholdene for homoseksuelle i Uganda, herunder blandt andet Human Rights Watch’s World Report 2016 – Uganda, udgivet den 27. januar 2016, Amnesty Internationals Annual Report 2015/16 – Uganda, udgivet 24. februar 2016, US Department of State – 2015 Country Report on Human Rights Practices – Uganda, udgivet 13. april 2016, Freedom House, Freedom in the World 2016 – Uganda, udgivet 10. maj 2016, og ILGA’s 11. udgave af rapporten State Sponsored Homophobia, A World Survey of Laws: criminalisation, protection and recognition of same-sex love, udgivet maj 2016, der bekræfter ovenstående oplysninger om, at forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, men ikke indeholder oplysninger om rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne. Det forhold, at Flygtningenævnet efter en konkret og samlet vurdering har meddelt andre asylansøgere, der som asylmotiv har henvist til, at de risikerer efterstræbelse ved en tilbagevenden til hjemlandet, fordi de er homoseksuelle, kan ikke føre til en ændret vurdering af ansøgerens asylsag. Flygtningenævnets flertal bemærker, at ansøgeren ifølge det oplyste har haft flere længerevarende faste homoseksuelle forhold i Uganda siden 1996, og at hun – bortset fra konflikten med [Ns], far, som et flertal i Flygtningenævnet har forkastet – ikke har eller har haft nogen konflikter med myndigheder, religiøse grupper, kriminelle eller andre grupperinger. Ansøgeren har heller ikke eller har haft nogen konflikter som følge heraf med familiemedlemmer eller andre privatpersoner. Flygtningenævnets flertal finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ugan/2016/7/KAA
