Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk […] og katolik af trosretning fra Kampala, Uganda. Ansøgeren har støttet kongefamilien i Uganda. Ansøgeren har endvidere sendt breve til diverse vestlige ambassader om forholdene i Uganda, primært vedrørende menneskerettigheder og korruption. Ansøgeren har herudover ikke været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Uganda frygter, at blive efterstræbt og slået ihjel af den siddende regering, idet regeringen efterstræber personer, der sympatiserer med kongefamilien i Uganda, og som skriver kritiske breve til udenlandske myndigheder om regeringen i Uganda. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive fængslet af præsidenten, fordi ansøgeren i 1994 hjalp amerikanerne i forbindelse med konflikten i Rwanda. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter at blive udsat for fysiske overgreb eller at blive slået ihjel af lokalbefolkningen, og at blive udsat for chikane af myndighederne på grund af hans seksualitet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han begyndte at støtte kongefamilien i 1994. Dette gjorde ansøgeren ved at skrive anmodninger til udenlandske ambassader om hjælp til kongefamilien, samt ved at arrangere et besøg af kongen i byen […]. Ansøgeren blev [i foråret] 1994 overfaldet af tre ukendte gerningsmænd i bydelen […] i Kampala, som han formoder, var blevet sendt af sikkerhedstjenesten. Ansøgeren formåede at flygte fra personerne. Ansøgeren flygtede til Sydafrika. Ansøgeren blev [i sommeren] 1999 opsøgt nær hans bopæl af medlemmer af gruppen […], som ventede på ham ude foran ansøgerens bopæl. Ansøgeren formoder, at de ville have skudt ham, såfremt han var gået ud til dem. Der skete dog ikke noget. I 2002 udtalte præsidenten på TV, at regeringen eftersøgte alle de personer, der havde skrevet kritiske breve om den siddende regering. Ansøgeren blev [i starten af] 2013 bortført af folk fra sikkerhedstyrkerne i Kampala, da han satte sig ind i en bil, som han troede tilhørte en af hans kunder. Da ansøgeren kom ind i bilen, blev han truet med pistoler, og fik tape for øjnene. Ansøgeren blev kørt til et ukendt sted, hvor han blev udsat for fysiske overgreb og udspurgt om de breve, han havde skrevet. På et tidspunkt mistede ansøgeren bevidstheden. Ansøgeren blev kørt til FN’s hovedkvarter i Kampala og smidt på gaden. [I foråret] 2013 fandt ansøgeren ud af, at en person ved navn [A] var blevet hyret af nogle soldater til at slå ham ihjel, hvorefter han rejste fra byen […] til Kampala. Ansøgeren har om sine problemer vedrørende hans hjælp til amerikanerne oplyst, at han hjalp amerikanerne med at styrte regeringen i Rwanda i 1994. Dette gjorde ansøgeren ved at skrive tre breve [i starten af] 1994. Brevene handlede om, hvordan man kunne redde befolkningen i Rwanda. Ansøgeren modtog dog ikke noget svar på brevene, og gjorde derfor ikke andet for at hjælpe amerikanerne. Ansøgeren har vedrørende sin seksualitet oplyst, at hans daværende kæreste [i slutningen af] 2004 opdagede, at han havde seksuelt samkvem med en mand. Dagen efter forlod ansøgerens kæreste ham. Fra 2004 til 2014 levede ansøgeren som aktiv homoseksuel i Uganda. Ansøgeren og hans mandlige partnere måtte konstant flytte fra sted til sted for at undgå, at de lokale fandt ud af noget. [I sommeren] 2012 kastede nogle ukendte personer fra lokalbefolkningen med sten på den bolig, hvor ansøgeren boede med sin mandlige partner. Dette skete omkring 30 gange i en periode på halvanden måned, hvorfor ansøgeren og hans mandlige partner måtte flytte derfra. [I starten af] 2014 blev ansøgeren og hans mandlige partner opdaget, imens de havde seksuelt samkvem. Dagen efter blev ansøgerens mandlige partner overfaldet af en gruppe ukendte personer. Da nogen fra folkemængden fik øje på ansøgeren, løb de efter ham. Ansøgeren løb fra stedet. Ansøgeren blev i forbindelse hermed slået af en af de personer, der jagtede ham. Det lykkedes ansøgeren at flygte ved at hoppe over et vandløb. Ansøgeren så aldrig sin mandlige partner igen. Efter at have opholdt sig i [by] i to dage, tog ansøgeren hjem til bydelen […] i Kampala. Her blev ansøgeren indtil [foråret] 2014. Ansøgeren følte sig nødsaget til at flytte, fordi udlejeren mistænkte ham for at være homoseksuel. Fra [foråret] 2014 til udrejsen [i sommeren] 2014 boede ansøgeren forskellige steder i Kampala. Flygtningenævnet finder at ansøgerens generelle troværdighed er stærkt svækket, idet han tidligere har søgt asyl under anvendelse af falsk pas, andet navn og fødselsdata samt med andre asylmotiver, der ved de tidligere afgørelser er fundet utroværdige. Ansøgeren har endvidere erkendt, at han overfor danske og svenske myndigheder har givet ukorrekte oplysninger, herunder om tidligere kvindelige partnere, om han havde børn og om han tidligere havde søgt asyl. Endelige bemærker nævnet, at han har angivet at have mange forskelligartede konflikter. Flygtningenævnet finder at kunne tilsidesætte ansøgerens forklaring om episoden [i foråret] 2013, idet det findes utroværdigt at styret skulle have indgået aftale med en lejemorder, der dog ikke var bekendt med ofrets identitet, og hvor lejemorderen skulle have fortalt dette til ansøgeren, som han ikke kendte. Flygtningenævnet finder endvidere, at kunne tilsidesætte ansøgerens forklaring om episoden [i starten af] 2013, hvor mulige sikkerhedsfolk skulle have haft interesse i at forfølge ham, beslaglægge hans breve på posthuset, og efterfølgende udsætte ham for vold som følge af de samme breve. For så vidt angår ansøgerens forklaring om hans homoseksuelle aktiviteter finder nævnet ligeledes, at kunne tilsidesætte dem som utroværdige og konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren synes uden kendskab til markante episoder for de ugandiske homoseksuelle, ligesom nævnet finder det påfaldende at ansøgeren efter sin egen forklaring ikke igennem de seks måneder han befandt sig i Uganda, forsøgte at opspore sin samlever gennem otte år, som han vidste, var blevet udsat for grov vold. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren i henhold til sin forklaring om episoderne [i slutningen af] 2004 og [i starten af] 2014 udsatte sig for en betydelig risiko for at blive opdaget som homoseksuel. Endelig finder nævnet, at ansøgeren har forklaret divergerende på flere punkter, herunder hvorvidt chaufføren deltog i voldsudøvelsen [i starten af] 2014, hvilke våben gerningsmændene var i besiddelse af under episoden [i starten af] 2013, om han anførte sit navn på henvendelserne til ambassaderne og hvor han boede i perioden […] 2014 til udrejsen. Idet Flygtningenævnet tilsidesætter ansøgerens forklaring som utroværdig og konstrueret til lejligheden har ansøgeren ikke sandsynliggjort at han ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ugan/2016/5/SHH
