Nævnet meddelte i november 2014 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk langi og kristen af trosretning fra Kampala i Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Uganda frygter at blive fængslet på livstid, eller henrettet af myndighederne, idet han er bekendt med, at det er forbudt ved lov at være homoseksuel i Uganda. Som asylmotiv har ansøgeren endvidere anført, at han frygter at blive dræbt af privatpersoner fra sit hjemområde eller sine familiemedlemmer, idet de er blevet bekendt med, at han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han en morgen i foråret 2013 var sammen med sin kæreste [B] på sin bopæl i[…], som han delte med tre andre mandlige studerende. Ansøgeren og [B] havde seksuelt samleje, da en af hans bofæller mod forventning kom tilbage til bopælen. Da bofællen opdagede ansøgeren og [B], råbte og skreg han højt, hvorefter naboer og andre kom løbende til stedet. Ansøgeren og [B] forsøgte at stikke af fra stedet, men blev stoppet af menneskemængden, der holdt ansøgeren og [B] tilbage, og udsatte dem for vold, indtil politiet ankom og tog dem med til politistationen. På politistationen fik ansøgeren at vide af sin fader, som var blevet tilkaldt, at han havde bragt skam over familien, og at han aldrig igen ønskede at have noget med ham at gøre. Ansøgeren fik videre at vide, at han var djævlen selv, hvorfor faderen ønskede at se ham død. Ansøgeren har forklaret, at han sammen med [B] blev fængslet i en celle sammen med fire andre mænd. Medfanger i fængslet udsatte ansøgeren og [B] for vold af en sådan karakter, at de efter cirka en halv times fængsling måtte bringes til et hospital for at modtage behandling. Ansøgeren modtog behandling i et andet lokale end [B]. Sygeplejersken der behandlede ansøgerens sår var bekymret for ham, og efter ansøgeren havde forklaret hende sin situation, tilbød hun at hjælpe ansøgeren med at flygte. Ved brug af sygeplejerskens mobiltelefon kontaktede ansøgeren sin gode ven [M]. Efter sygeplejersken havde arrangeret, at han kunne forlade hospitalet via en ubevogtet dør, og i et kort ophold i en container med haveredskaber, samlede [M] ansøgeren op og kørte ham i sikkerhed på hans bopæl. Ved hjælp fra M begyndte ansøgeren at arrangere, hvordan han kunne forlade Uganda. Ansøgeren kontaktede sin moder, der var meget ked af situationen. Moderen sørgede for, at ansøgeren fik fat i sit pas til brug for udrejsen. [M] kontaktede herefter sin ven [F], som var manager for et fodboldhold, der havde en forestående turnering i Europa. [M] betalte [F] for, at det blev arrangeret, at ansøgeren kunne udrejse legalt med fodboldholdet på et gyldigt visum. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har afgivet konsistente og sammenhængende forklaringer under hele asylsagsforløbet. Flygtningenævnet finder det herefter sandsynliggjort, at ansøgeren har været udsat for vold, som af ham beskrevet i anledning af, at han blev opdaget midt i et homoseksuelt forhold med B. Han blev dels udsat for vold direkte på hans bopæl, dels i den celle, hvori han blev anbragt med de følgeskader af ar på såvel begge skinneben som venstre underarm til følge, som han har påvist under nævnsbehandlingen. Flygtningenævnet finder det sandsynliggjort, at han som følge f de stedfundne begivenheder i Uganda, er blevet eksponeret som homoseksuel. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene for homoseksuelle i Uganda, finder nævnet herefter, at ansøgeren risikerer overgreb begrundet i hans tilhørsforhold til en særlig social gruppe. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” ugan/2014/1
