Tyrkiet20102


Flygtningenævnet stadfæstede i oktober 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Tyrkiet.

Flygtningenævnet udtalte:

”Ansøgeren er etnisk kurder fra [….], Tyrkiet og er muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter, at hun vil blive offer for æresdrab udført af hendes egen familie eller hendes forlovedes familie, idet hun har nægtet at indgå et arrangeret ægteskab. Hun blev udsat for vold og truet med at blive slået ihjel, hvis hun ikke giftede sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet bemærker herved, at ansøgerens forklaring om at hun skulle have fået forlænget pas inden forlovelsen og derefter opnået visum og udrejst inden for få dage ikke stemmer overens med det tidsrum, der fremgår af visumansøgningen, og ansøgerens udbyggende forklaring i nævnet om at hun i den mellemliggende periode har boet på gaden i Ankara, findes utroværdig. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at uanset om ansøgerens forklaring havde kunnet lægges til grund, ville ansøgeren ikke opfylde betingelserne for at opnå asyl. Nævnet lægger herved vægt på, at den påberåbte konflikt er en privatretlig konflikt, som ansøgeren i så fald måtte søge myndighedernes beskyttelse imod. Det fremgår således af baggrundsmaterialet, at straffene for vold inden for familien er skærpet, og at de tyrkiske myndigheder har udstedt retningslinjer til de regionale myndigheder med det formål at forbedre forholdene for voldsofre og bekæmpe vold inden for familien, ligesom der findes organisationer, der kan bistå kvinder i risikogrupper. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.” Tyrkiet/2010/2