Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Udrejseforhold
Beviskrav og bevisvurdering U
Nævnet stadfæstede i april 2009 en afgørelse truffet af Udlændingeservice vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 1999. Ansøgeren var i 2000 blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af reglerne om familiesammenføring. Da ansøgeren ikke siden 2001 havde samlevet med sin ægtefælle havde Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i slutningen i 2008 truffet afgørelse om, at ansøgeren skulle administrativt udvises af Danmark, jf. udlændingelovens § 25 b, jf. § 32, stk. 4, 2. pkt. med indrejseforbud i et år. I forbindelse med en politiafhøring af klageren i slutningen af 2008, havde ansøgeren forklaret, at han ikke havde været klar over, at han skulle udrejse af Danmark, idet han ikke modtaget brevet herom fra udlændingemyndighederne. Ansøgeren søgte herefter asyl. I forbindelse med sin asylsag havde ansøgeren oplyst, at han før sin udrejse til Danmark i 1999 havde ydet hjælp til kurdiske organisationer i Tyrkiet, hvilket var kommet til de tyrkiske myndigheders kundskab. Ansøgeren havde i 2003 haft et homoseksuelt forhold i Danmark, hvilket havde afstedkommet konflikter med ansøgerens familie i Tyrkiet. Desuden havde ansøgeren henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet skulle aftjene militærtjeneste, hvilken han grundet psykiske problemer ikke kunne klare. Endelig havde ansøgeren henvist til, at han i 1999 til et bryllup sammen med andre personer i Tyrkiet havde brændt et tyrkisk flag af, hvilket var blevet anmeldt til de tyrkiske myndigheder. Flygtningenævnet bemærkede indledningsvis, at den omstændighed, at ansøgeren ikke måtte have fået forkyndt afslaget på opholdstilladelse i 2003, ikke i sig selv kunne give grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Uanset om ansøgeren ved en tilbagevenden risikerede fængselsstraf som følge af udeblivelse fra militærtjeneste, fandtes dette ikke at kunne give grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, idet ansøgeren ikke risikerede en efter dansk retstradition uforholdsmæssig straf. Det af ansøgeren anførte vedrørende et tidligere homoseksuelt forhold og de deraf opståede familiære konflikter fandtes heller ikke at kunne give grundlag for meddelelse af opholdstilladelse. Det kunne ikke lægges til grund, at ansøgerens eventuelle aktiviteter for kurdiske organisationer i Danmark var kommet til de tyrkiske myndigheders kundskab. Ansøgerens oplysninger om, at han i 1999 havde deltaget i flagafbrænding måtte tilsidesættes som værende konstrueret til lejligheden, idet ansøgerens forklaring herom først var fremkommet i brev af 11. december 2008 og udbygget under samtalen i Udlændingeservice, uanset ansøgeren ved gentagne tidligere lejligheder havde haft anledning til at redegøre for sit asylgrundlag. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han havde været konkret og individuelt forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden ville være i risiko herfor, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden ville risikere dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Tyrkiet/2009/3
