Nævnet stadfæstede i oktober 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2004. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk kurder, og at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygtede at blive fængslet af politiet, og at han frygtede medlemmer af det tyrkiske nationalparti MHP. Ansøgeren anførte til støtte herfor, at han i efteråret 2004 havde været tilbageholdt og afhørt af politiet i forbindelse med deltagelse i en demonstration til fordel for PKKs leder Abdallah ôchelan, hvor ansøgeren var i slagsmål med personer fra MHP. Uanset om Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde deltaget i den pågældende demonstration, fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han som følge heraf var eftersøgt af det tyrkiske myndigheder. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren alene var tilbageholdt en eller to dage, at ansøgeren blev løsladt uden betingelser, og at ansøgeren kort tid efter udrejste fra Tyrkiet legitimeret med ægte nationalitetspas. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgerens forældre i perioden siden efteråret 2004 og indtil nævnsmødet i oktober 2007, regelmæssigt var blevet opsøgt af myndighedspersoner på baggrund af ansøgerens deltagelse i demonstrationen. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens forklaring herom fremtrådte som konstrueret og at den blev udbygget under sagen, og ikke var nærmere konkretiseret. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren, der indrejste i Danmark i 2004, først ansøgte om asyl i begyndelsen af 2007, da ansøgeren blev anholdt af politiet. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren heller ikke havde ansøgt om asyl i Sverige, uanset ansøgeren efter sin forklaring havde opholdt sig der cirka halvandet år efter sin indrejse i Danmark. Uanset om ansøgeren var eftersøgt med henblik på aftjening af værnepligt, som det blev oplyst under sagens behandling i Flygtningenævnet, fandt Flygtningenævnet ikke, at dette kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at udeblivelse fra aftjening af værnepligt i Tyrkiet ikke kunne antages at medføre en efter danske retstraditioner uforholdsmæssig straf. Den omstændighed, at ansøgeren er etnisk kurder og ikke ønskede at aftjene værnepligt, kunne ikke begrunde et andet resultat. Flygtningenævnet bemærkede herved, at der efter de foreliggende baggrundsoplysninger, ikke generelt kunne antages at være problemer for etniske kurdere med aftjening af værnepligt. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for hjemvisning af sagen til fornyet behandling i Udlændingeservice, med henblik på, at der blev taget stilling til spørgsmålet om værnepligt og indhentelse yderligere oplysninger om betingelserne for etniske kurderes aftjening af værnepligt i Tyrkiet. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Tyrkiet risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7 stk. 1, eller ville være i en konkret risiko for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Tyrkiet/2007/3
