Nævnet stadfæstede i maj 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Tyrkiet, født 1977. Indrejst i august 2003. Ansøgeren har forklaret, at hendes fader i Tyrkiet forinden ansøgerens udrejse havde planlagt tvangsægteskab for ansøgeren, og at faderen på grund af ansøgerens indgåelse af ægteskab i Danmark har truet ansøgeren med æresdrab. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk kurder, at hun har haft arbejde i Tyrkiet forud for udrejsen, at hun ikke har været politisk aktiv, at hun ikke har haft problemer med myndighederne, og at hun udrejste legalt. Ansøgeren har som asylmotiv påberåbt sig en konflikt med sin fader som følge af ansøgerens indgåelse af ægteskab med sin nuværende ægtefælle. Ved vurderingen af den påberåbte konflikt lagde nævnet vægt på, at ansøgeren først ansøgte om asyl i juli 2004, uagtet at hun ifølge sin egen forklaring allerede på indrejsetidspunktet var i konflikt med faderen. Hertil kom, at der er tale om en privat konflikt, som ikke i almindelighed kan begrunde asyl. Ansøgeren måtte i givet fald henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Det indgik endvidere i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren fremstår som en veluddannet kvinde. Idet hverken de generelle forhold for etniske kurdere eller oplysningerne om ægtefællens forhold kan føre til nogen ændret vurdering, kunne det herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun skulle være i en konkret særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Tyr/2005/3
