Nævnet stadfæstede i februar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet, født i 1960. Indrejst i maj 2003. Sagen havde været udsat med henblik på en torturundersøgelse af ansøgeren, hvorefter den blev behandlet på skriftligt grundlag. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til, at han efter en tilbagevenden fra Tyskland blev tilbageholdt af de tyrkiske myndigheder i 15 dage i 1997 på grund af anklager for terrorisme og aktiviteter for blandt andet PKK. Under tilbageholdelsen blev han udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren havde endvidere anført, at han derudover adskillige gange frem til sin udrejse i maj 2003 blev tilbageholdt, afhørt og udsat for fysiske overgreb af de tyrkiske myndigheder på grund af anklager om terrorisme. Ansøgeren havde videre anført, at han havde været medlem af det dengang legale HADEP parti, og at han havde udført aktiviteter for PKK/KADEK i Tyrkiet og under sit ophold i Tyskland. Ansøgeren havde endvidere oplyst, at hans ene broder blev dræbt i kamp med de tyrkiske myndigheder i 1993, og at hans moder døde af eftervirkninger efter at være blevet skubbet ud over en balkon af en soldat i 2002. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren havde været tilbageholdt og udsat for overgreb i det omfang, som ansøgeren forklarede om over for nævnet. Ansøgeren havde således forklaret udbyggende om de pågældende overgreb. Ansøgeren oplyste ikke ved sin indrejse i maj 2003 om overgrebene. Til politiet angav ansøgeren således sit asylmotiv som værende økonomiske og politiske problemer, samt at han havde det psykisk dårligt. Først under samtalen med Udlændingestyrelsen forklarede ansøgeren, at han blev udsat for voldelige overgreb af politiet, herunder slået i hovedet og på munden, hvorved han mistede en tand, samt at han blev ophængt i benene. Ved nævnets behandling af sagen havde ansøgeren forklaret, at han blev ophængt i benene, slået med en politiknippel og oversprøjtet med vand. I forbindelse med torturundersøgelsen havde ansøgeren yderligere forklaret, at han blev udsat for elektriske stød, slået med en politiknippel over hele kroppen, og at han blev kastet ind i en væg, mens en betjent skubbede på hans ryg. Flygtningenævnet bemærkede herved, at det af erklæringen fra Retsmedicinsk Institut fremgik, at ansøgeren led af hukommelses- og koncentrationsproblemer, udtalt søvnbesvær samt uligevægt og irritabilitet, og at disse symptomer, samt hans øvrige psykiske problemer, kunne være betinget af en organisk hjerneskade, men at tilstanden var forenelig med et posttraumatisk belastningssyndrom, således som det ses ved personer, der har været udsat for svær belastning, herunder tortur. Det fremgik endvidere, at der ikke var fundet fysiske tegn på vold. Nævnet kunne på den baggrund ikke lægge til grund, at ansøgerens psykiske tilstand skyldtes tortur. Flygtningenævnet fandt herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren var asylbegrundende forfulgt ved sin udrejse, eller at ansøgeren ville være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til hjemlandet. Det forhold, at ansøgerens broder måtte være blevet dræbt i 1993, og at ansøgerens moder måtte være død i 2002 efter at være blevet skubbet ud over en balkon, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Der blev herved lagt vægt på, at ansøgerens fader og flere af ansøgerens søskende opholdt sig i Tyrkiet uden at have problemer med myndighederne. Flygtningenævnet stadfæstede derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.Tyr/2005/1
